Datatilsynet har den 1. december 2020 offentliggjort en ny version af vejledningen om databeskyttelse i ansættelsesforhold. Vi vil snarest opdatere skabelonen til personalepolitikker for behandling af persondata i overensstemmelse med den nye vejledning.
Med DI’s skabelon kan du skræddersy politikker for behandling af personoplysninger (GDPR) om jeres medarbejdere – både i forbindelse med rekruttering og under ansættelsen.
Politikkerne er udarbejdet med henblik på, at du kan opfylde oplysningsforpligtelsen efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
Skabelonerne er eksempler til inspiration, der omtaler de oplysninger, som virksomheder ofte behandler i forbindelse med ansættelsesforhold.
Skabelonerne skal tilpasses forholdene i din virksomhed, så den afspejler, hvilke oplysninger virksomheden behandler om ansøgere og medarbejdere, og hvilket hjemmelsgrundlag, virksomheden har vurderet, er det rette hjemmelsgrundlag.
Skabelonerne kan med andre ord ikke erstatte en forudgående undersøgelse af, hvilke oplysninger virksomheden behandler og baggrunden herfor.
I formularen vælger du, om teksten skal være på dansk eller engelsk.
Skriv til vores eksperter