Digital sagsstyring i byggebranchen

Fra 16 til 80 mand. Øget indtjening og bedre struktur i de interne processer. Det er, hvad EG A/S’ integrerede it-løsning til håndværkere har betydet for byggefirmaet Wils A/S. Et tæt samarbejde om en digital rejse fra manuel indtastning af ugesedler til et it-integreret sagsstyringssystem har givet Wils modet til at vokse.

Et byggeprojekt omfatter mange tinge. Spørg bare Thomas Wils, håndværksmester og ejer af byggefirmaet Wils . For at sikre et godt og solidt udført byggearbejde, skal man have så nem adgang som muligt til information om arbejdet – selv flere år senere. Wils valgte derfor at indføre EG’s integrerede it-løsning til håndværkere for at gøre sagsstyring nemt og hurtigt. Det har været en stor succes i virksomheden, og har bl.a. medført en vækst i medarbejdere fra 16 til 80 mand:

- Digitaliseringen har uden tvivl givet mig modet til at vokse og til at tage større byggeprojekter ind. Uden det overblik, jeg har fået gennem systemerne, havde jeg aldrig kastet mig ud i så store opgaver, siger Thomas Wils.

Den imponerende vækst er også blevet belønnet med en kåring som gazelle-virksomhed to år i træk og en titel som Danmarks mest it-modne håndværksvirksomhed inden for aflevering og kvalitetssikring.

Digital løsninger gav os mod på at vokse

Der er mange, der synes, det er besværligt at starte op med it. Jeg vil sige til alle håndværkere: Få nu startet, for det er fremtiden Thomas Wils, ejer af byggefirmaet Wils

Samarbejdet har båret frugt

EG er også tilfreds med resultatet af samarbejdet med Wils . Det er en digital succeshistorie i en branche, der ofte ser det som frustrerende at komme med på den digitale bølge:

- Generelt er udfordringen i byggebranchen, at virksomhederne har svært ved at investere tiden i at implementere it, og for Wils var it-systemet i begyndelsen også mest et nødvendigt onde. Omvendt var netop Wils særdeles dygtige til at holde fast, da først beslutningen om at prioritere digitaliseringen var taget. Wils har sat den digitale barre rigtig højt, og forventer kun det bedste af os som brancheleverandør. Det har kun medvirket til at gøre vores løsning endnu mere konkurrencedygtig, siger Mikkel Bardram, CEO hos EG.

Administrationsprocessen har rykket sig meget i de 10 år, Thomas har haft sin virksomhed. For ham var det afgørende at få digitale løsninger, der kunne tildannes i takt med, at forretningen udviklede sig. EG tilbyder netop produkter, der kan bruges, som de er, men som også kan udvides og ændres, efterhånden som der opstår et behov:

- Der er mange, der synes, det er besværligt at starte op med it. Jeg vil sige til alle håndværkere: Få nu startet, for det er fremtiden, siger Thomas Wils.

Fokus skal stadig være virksomhedens kerneforretning

EG har gennem 35 år arbejdet på at optimere byggeriets arbejdsprocesser, og ifølge CEO Mikkel Bardram er det netop grunden til, at de kan levere en tilpasset brancheløsning, der på kort tid digitaliserer og optimerer arbejdsprocesserne:

- Wils har oplevet en flot vækst, fordi det er en dedikeret og dygtig håndværksvirksomhed. Byggebranchen arbejder med stadigt mindre marginaler, så en håndværksmester skal være helt skarp på, hvad hans kerneforretning er – og hvad den ikke er. Det overblik har Wils fået i vores it-løsning, siger Mikkel Bardram.

Kort om EG A/S

EG A/S er en dansk-grundlagt virksomhed, som leverer it-løsninger og konsulentydelser til det skandinaviske marked. Virksomheden er grundlagt i 1977. EG A/S har 1800 ansatte.

INFO WILS

Wils A/S blev stiftet i 2006 af Thomas Wils. Tre gange er Wils A/S blevet kåret af Børsens som Gazelle virksomhed. Ydermere er Wils A/S kåret som landets mest IT-modne håndværksvirksomhed indenfor kvalitetssikring og aflevering.

Relateret indhold