Explicit ApS

Explicits arbejde med at måle skibes luftforurening kan forbedres betydeligt, hvis droners flyvelængde forbedres. Læs her hvordan teknologivirksomheden, sammen med danske universiteter, arbejder for at udvikle dronernes flyvelængde, og hvorfor det vil forbedre virksomhedens forretningscase markant.

Teknologivirksomheden Explicit ApS kan se frem til at anvende droner i stedet for helikoptere, når de fremover skal måle skibes luftforurening. Droner er langt billigere i drift, og den teknologiske udskiftning forventes at forbedre Explicits forretningscase betydeligt:

- I dag bruger de en helikopter. Hvis vi kan bruge en drone i stedet, reducerer det omkostninger og giver flere muligheder for at undersøge skibe. Det medfører desuden, at vi kan sikre, at regler og procedurer bliver overholdt, lyder det fra Brad Beach, leder af SDU Dronecenter.

I dag bruger de en helikopter. Hvis vi kan bruge en drone i stedet, reducerer det omkostninger og giver flere muligheder for at undersøge skibe. Brad Beach

Droners flyvelængde er afgørende

Explicit er en del af det store og ambitiøse FreeD projekt (Free the Drones), som er et samarbejde mellem fem danske universiteter, hvor SDU er projektleder. Projektet handler om at afdække, hvordan man kan øge dronernes flyvelængde, så de kan nå ud til skibene. En udvikling som vil være afgørende for Explicit: 

- Og det her med at flyve langt, altså beyond visual line of sight, det er fuldstændig centralt for vores forretningscase. Skibene ligger langt ude på havet og for at nå derud, så skal man kunne flyve et vist stykke vej, fortæller Bettina Knudsen, CMO/COO Explicit ApS.

Kort om Explicit

Teknologivirksomheden har udarbejdet måleinstrumenter og software, som gør det muligt at måle på skibenes røgfaner. Explicit ApS har desuden mere end 15 års erfaring med tilegnelse af data og softwareudvikling.

Relateret