Robotter og øl - en cocktail der sikre arbejdsplader i Faxe

Over 50.000 enheder i timen og 25 dåser i sekundet. Hver dag, året rundt. Det er hverdagskost for bare en af i alt 8 produktionslinjer hos Royal Unibrew i Faxe. For at kunne producere øl, cider og sodavand på dansk jord har Royal Unibrew måtte investere kraftigt i automatisering og robotteknologi. Det har samtidig krævet en massiv opkvalificering af medarbejderne i produktionen.

Arbejdspladser, der lukker, og fabrikker, der flytter til udlandet, har gennem mange år trukket overskrifter. Men for Royal Unibrew har historien været en helt anden.

De har nemlig investeret massivt i avanceret produktionsanlæg siden starten af 00’erne, og den udvikling har de tænkt sig at fortsætte. Ifølge produktionschef Keld Norup Lauridsen har fabrikken, takket være deres investeringer, kunnet udvide produktionen med mere end 30 pct. siden 2010.

Når vi får en ordre ind, holder systemet selv styr på, hvad vi har på vores lager. Når der bliver generet en ordre, plukker lageret selv, og det ved præcist hvilke paller, det skal tage først – for det skal selvfølgelig være de ældste først. Keld Norup Lauridsen

Ordreflow uden manuel indblanding

Fabrikken er i dag automatiseret i alle led. Fra selve produktionen af dåser til tapning, og den efterfølgende palletering og kørsel til et højteknologisk lager. For de medarbejdere, der er på fabriksgulvet, består 90 pct. af deres arbejde i dag af overvågning og indgreb ved fejl. Hele ordreflowet bliver klaret uden manuel indblanding: 

- Når vi får en ordre ind, holder systemet selv styr på, hvad vi har på vores lager. Når der bliver generet en ordre, plukker lageret selv, og det ved præcist hvilke paller, det skal tage først – for det skal selvfølgelig være de ældste først, siger Keld Norup Lauridsen. 

Uddannelse gør medarbejdere klar til nye arbejdsopgaver

Succesen er dog ikke kommet alene ved at investere i robotter og højautomatiserede anlæg. Det skyldes også den opkvalificering af medarbejdere, som Royal Unibrew har haft fokus på gennem årene. Det er svært at få nok kvalificeret arbejdskraft i området, og derfor har virksomheden taget konsekvensen og selv uddannet deres medarbejdere. Nogen sender de på skolebænken i helt op til fire år, mens andre får efteruddannelse i forbindelse med indkøb af nye maskiner. Vigtigst af alt er medarbejdernes engagement:

De har jo løbende set, at i takt med, at vi køber nye maskiner og robotter, så udvider vi vores produktion og derfor har vi kunne beholde alle vores medarbejdere og samtidig opkvalificeret dem. Keld Norup Lauridsen

Den gensidige afhængighed er til at mærke – Royal Unibrew har nemlig brug for deres engagerede og stolte medarbejdere for at kunne bibeholde produktionen i Faxe. Og medarbejderne har brug for bryggeriet, da det giver arbejdspladser til store dele af nærområdet. 

Ifølge Keld Norup Lauridsen har Royal Unibrews medarbejderne ikke frygtet den digitale udvikling: 

- De har jo løbende set, at i takt med, at vi køber nye maskiner og robotter, så udvider vi vores produktion og derfor har vi kunne beholde alle vores medarbejdere og samtidig opkvalificeret dem.

Vores medarbejdere er enormt ærekære og stolte af vores produkt. Mange af dem har familie, der har været ansat på fabrikken i generationer, siger Keld Norup Lauridsen.

Kort om Royal Unibrew

Royal Unibrew A/S er Danmarks næststørste bryggerivirksomhed. Virksomheden ejer de danske bryggerier Albani, Faxe, Maribo Bryghus og Ceres og har desuden en række bryggerier i Letland, Litauen og Polen, samt en betydelig eksport til bl.a. Italien, Tyskland og Caribien.

Relateret indhold