Vi rådgiver dig

Udvidet producentansvar

Udvidet producentansvar gør producenter ansvarlige for affaldsfasen i deres produkters liv. Producenterne skal betale for affaldsbehandlingen, og jo nemmere det er at genanvende produktet, jo billigere bliver det for producenten. På den måde skabes incitament til cirkulært produktdesign.

Hvad er udvidet producentansvar?

Udvidet producentansvar udspringer af ”forureneren-betaler-princippet”, som i EU er nedfældet i Maastricht Traktaten. Det er et økonomisk princip om, at man som virksomhed er ansvarlig for egen forurening. I et producentansvarssystem får virksomheder ansvar for at indsamle og genanvende de produkter, de sætter på markedet.

Virksomhederne skal altså finansiere affaldshåndteringen. Med hånden på kogepladen får virksomhederne et incitament til at skabe et effektivt affaldssystem (de selv skal betale for) med fokus på høj kvalitet i de genanvendte materialer (da de selv skal eller kan genanvende materialerne i deres produktion igen) og ikke mindst et incitament til at designe produkterne, mere miljøvenligt, dvs. så de lettere kan genanvendes.

Nedenfor kan du finde meget mere information omkring udvidet producentansvar for:

  • Elektriske og elektroniske produkter
  • Biler
  • Batterier og akkumulatorer 
  • Engangsemballager til drikkevarer
  • Emballage
  • Engangsplast

Udvidet producentansvar betyder miljøvenlige produkter

Når man som virksomhed gerne vil designe mere miljøvenlige produkter, kan man for eksempel erstatte kemikalier, der mistænkes for at være problematiske for mennesker eller miljø, med andre, mindre problematiske stoffer. Man kan også designe produkter, der let kan skilles ad, repareres og på den måde muliggøre, at produkter og materialer kan få nyt liv. Begge dele gør det lettere at genbruge produkterne eller genanvende materialerne i produkterne.

Miljøstyrelsen har etableret  Center for Cirkulær Kemi, hvor man som virksomhed kan få rådgivning om at substituere, dvs. erstatte, skadelige kemiske stoffer produktion og produkter.

Udvidet producentansvar i EU-lovgivningen

I EU er der allerede krav om udvidet producentansvar, der omfatter elektronik, batterier og biler, og udvidet producentansvar på emballage er på vej. Når et produkt er underlagt et udvidet producentansvar, skal producenterne bag produkterne betale de omkostninger, der er knyttet til den miljømæssige håndtering og bortskaffelse af produkterne efter endt levetid.

Hver virksomhed pålægges et ansvar svarende til virksomhedens markedsandel indenfor produktkategorien. Det betyder, at virksomheder med store markedsandele skal betale en større del af omkostningerne til bortskaffelse af affald end virksomheder med små markedsandele.

Betaling til producentansvarssystemet differentieres desuden efter, hvor let de produkter, der sættes på markedet kan genanvendes. Jo lettere genanvendeligt produktet er, jo lavere et gebyr. Det kaldes et miljømoduleret gebyrsystem (ecomodulation) og skaber yderligere incitamenter til miljøvenligt design.

Udvidet producentansvar i Danmark

I Danmark er det Dansk Producentansvarssystem (DPA), som administrerer producentansvaret. DPA er etableret af en lang række brancheforeninger, herunder DI. Indsamling af affald fra husholdningerne står kommunerne for, hvorefter det er virksomhederne - ofte via kollektivordninger, hvor de omfattede brancher går sammen om at løfte opgaven - der overtager håndteringen af det indsamlede affald. Nogle virksomheder har valgt selv at stå for håndtering af det indsamlede affald. 

Producent-ansvar i Danmark

I Danmark har vi udvidet producentansvar på:
· Elektriske og elektroniske produkter
· Biler
· Batterier og akkumulatorer 
· Engangsemballager til drikkevarer (Pant- og retursystem) 

I de kommende år bliver der etableret udvidet producentansvar på:
· Emballage
· Engangsplast såsom: vådservietter, balloner, letvægtsbæreposer, tobaksprodukter med filtre og fiskeriredskaber

Producentansvar på elektriske og elektroniske produkter

WEEE er en forkortelse for ‘Waste from Electrical and Electronic Equipment’. WEEE er alt det affald, der stammer fra elektriske og elektroniske produkter som f.eks. computere, mobiltelefoner, hårde hvidevarer og ledninger. WEEE-direktivet har bl.a. til formål at forbedre den miljømæssige håndtering af elektronisk og elektrisk affald. Tryk på pilen til højre for mere information.

WEEE er en af de hurtigst voksende affaldsstrømme i verden, og det er vigtigt at tage fat på elektronikken både på grund af knappe ressourcer, samt på grund af de potentielle miljø- og sundhedsmæssige virkninger. Elektronik bliver typisk kasseret, når det er itu, af kosmetiske grunde eller pga. teknologisk udvikling. Alene i Danmark bliver der indsamlet ca. 77.598 tons elektronisk affald årligt (2018).

Implementering af WEEE-direktivet

Reglerne for håndtering af elektrisk og elektronisk udstyr blev oprindeligt fastsat i direktivet for affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE-direktivet) tilbage i 2005. Det blev indført i dansk ret i 2006. WEEE-direktivet blev revideret i 2012 (WEEE2) og blev implementeret i dansk lovgivning i februar 2014.

WEEE-direktivet har til formål at:

  • forbedre den miljømæssige håndtering af WEEE
  • bidrage til en cirkulær økonomi 
  • øge ressourceeffektiviteten af indsamling, behandling og genvinding af elektronik.

WEEE-direktivet opstiller herudover en række nationale mål for genanvendelse og indsamling af brugt elektronik. Hvert medlemsland i EU skal nå et indsamlingsmål, hvor 65 pct. af al elektronik sat på markedet i 2019 skal indsamles – og for bestemte produktkategorier skal specifikke genanvendelsesmål nås (75 – 85 pct. afhængig af produktkategori).

WEEE og producentansvar

EU’s WEEE-direktiv fastsætter rammer for producentansvar for elektronik. Det betyder, at producenter og importører af elektronik er ansvarlige for håndteringen af indsamlet, brugt elektronik. De praktiske opgaver forbundet med producentansvaret i Danmark bliver varetaget af kollektive ordninger, herunder afhentning af brugt elektronik hos virksomheder og på genbrugspladser.

Det indsamlede WEEE eksporteres typisk til udlandet – eventuelt efter en forbehandling i Danmark. På udenlandske anlæg bliver det oparbejdet med henblik på genindvinding af ressourcer. Den brugte elektronik indeholder både guld, sølv og kobber samt en række sjældne jordarter.

WEEE goes circular – Den frivillige aftale om WEEE

I sommeren 2013 indgik miljøministeren, en række erhvervsorganisationer og de kollektive ordninger ”Den frivillige aftale om WEEE”. Formålet var at sætte fokus på mulighederne for at fremme ecodesign af elektriske og elektroniske produkter og skabe incitament for bedre og øget sortering, genbrug og genanvendelse af brugt elektronik. Den frivillige aftale om WEEE løb i perioden 2014 til 2016 og blev afsluttet med en rapport med konkrete anbefalinger samt en række analyser, der belyser potentialer, barrierer, forretningsmodeller mv. indenfor håndtering af elektronikaffald.

Aftalens formandskab lå hos Dansk Industri, og styregruppen var sammensat af repræsentanter fra de deltagende organisationer og medlemsvirksomheder DI, BFE, FEHA, DI Handel, DI Digital, Brüel & Kjær S&V Measurement, Elretur, Siemens, LWF samt ERP. Sekretariatsfunktionen blev varetaget af rådgivervirksomheden NIRAS A/S.

Læs rapport med analyse og anbefalinger fra Den frivillige aftale om WEEE

Læs den frivillige aftale om WEEE på dansk Read the publication in english here

Den frivillige aftales resultater

Den frivillige aftale om WEEE har gennem en række projekter belyst potentialer og barrierer med henblik på at fremme cirkulære forretningsmodeller og ecodesign for elektronik. Arbejdet i Den frivillige aftale om WEEE vidner om, at flere aktører fra værdikæden skal inddrages i udviklingen af de lovgivningsmæssige rammer. Det er også afgørende for at bibeholde værdien af den brugte elektronik og dermed understøtte de cirkulære løsninger, så det eksisterende indsamlings-, sorterings- og behandlingssystem i Danmark forbedres.

Anbefalinger og analyser

De gennemførte analyser viser, at markedet selv kan klare mange af de udfordringer, som er relateret til brugt elektronik, og at der samtidig er et stort forretningspotentiale i nye cirkulære løsninger. Lovgivningen bør derfor i højere grad understøtte omstilling til nye, cirkulære forretningsmodeller, herunder sikre, at barrierer i de eksisterende rammebetingelser fjernes. Det kan bl.a. ske ved at sikre, at definitionen af, hvornår noget holder op med at være affald, og hvornår det kan betragtes som en ny (sekundær) ressource, ikke spænder ben for nye cirkulære løsninger. Det kan også ske ved, at producenter/importører har uhindret adgang til al den indsamlede, brugte elektronik på genbrugspladserne, og ved at mål om indsamling af WEEE til genanvendelse ikke fjerner incitamentet til genbrug og andre cirkulære forretningsmodeller.

De fire hovedanbefalinger

Den frivillige aftale om WEEE har på baggrund af resultater i en række rapporter formuleret fire overordnede anbefalinger:

1. Lad markedet sikre bedst mulig udnyttelse 2. Fjern barrierer for cirkulære 3. Indsamlings-, sorterings- og behandlingssystemet 4. Undgå differentieret betaling af oparbejdningsomkostninger på enkeltprodukter

Biler og producentansvar

Producentansvar på biler (End of life Vehicles - ELV) betyder, at producenter og importører af biler skal organisere og finansiere tilbagetagelse og håndtering af bilskrot samt indberette oplysninger til et producentregister. Tryk på pilen til højre for mere information.

Med producentansvarssystemet bliver det gratis for bilejere at skrotte deres biler og samtidig sikre, at bilens ressourcer bliver genbrugt og genanvendt på godkendte skrotpladser og ophuggere. Producentansvar for biler blev indført i 2007 via EU-direktivet om udrangerede køretøjer.

Hvad betyder producentansvar for biler?

Producentansvar for biler betyder, at en bilimportør eller en bilproducent gøres ansvarlig for miljømæssig og forsvarlig affaldshåndtering, når en bil skrottes. Derfor sikrer producentansvaret for biler, at bilejere uden omkostning kan aflevere deres til godkendte skrotpladser overalt i Danmark. Skrotpladserne eller ophuggerne sikrer derefter effektiv udnyttelse af ressourcerne i bilerne.

Producentansvaret i Danmark er suppleret med en skrotningsgodtgørelsesordning, som har resulteret i, at bilejere får udbetalt 2.200 kr., når en skrotbil afleveres hos en godkendt autoophugger.

Producentregister og kollektiv ordning

Producentansvaret betyder også, at alle danske bilimportører af nye og brugte person- og varebiler skal være registreret i et producentregister. Det er ulovligt at markedsføre nye eller brugte biler på det danske marked, hvis man som bilimportør ikke er registreret i producentregisteret. Producentregisteret administreres af DPA-Systemet, og der opkræves et årligt gebyr for at være registreret.

Nogle af de forpligtelser, som følger af producentansvaret, kan bilimportørerne varetage ved at blive medlem af en kollektiv ordning. En kollektiv ordning er en organisation, der på vegne af bilimportører løser opgaver i tilknytning til producentansvaret. Danske bilimportører etableret kollektivordningen Dansk Bil-Retur. 

Dansk Bil-Retur er et samarbejde mellem Stena Recycling A/S, der er operativ part, og miljøgodkendte autoophuggere over hele Danmark. Når en borger afleverer sin skrotbil til autoophug, vil ophuggerne i Dansk Bil-Retur genanvende minimum 95 pct. af bilen. Det vil sige, at ved effektiv autoophug til reservedele og nye råvarer kan den kollektive ordning sikre gamle skrotbiler evigt liv. 

Følgende forpligtelser for producenterne og importørerne kan løftes i den kollektive ordning:

  1. Finansiering af håndtering af bilskrot.
  2. Registrering og indberetning af oplysninger til producentregistret.
  3. Informations- og oplysningsforpligtelser til slutbruger m.v.
  4. Tilbagetagning og særskilt affaldshåndtering af udtjente køretøjer.
  5. Betaling af gebyr til DPA-System.

Producentansvar for batterier og akkumulatorer

Producentansvar for batterier og akkumulatorer betyder, at danske producenter og importører af batterier og akkumulatorer står til ansvar for at organisere og finansiere tilbagetagningsordninger og håndtering af udtjente batterier og akkumulatorer. Derudover skal de også registrere og indberette oplysninger til producentansvarsregisteret. Tryk på pilen til højre for mere information. 

Baggrunden for producentansvar på batterier

Et batteri eller en akkumulator betegnes som en elektrisk eller elektronisk energikilde, der opstår når kemisk energi omdannes direkte, og som består af en eller flere primære battericeller. Batterier og akkumulatorer findes i rigtig mange elektriske produkter, og som udgangspunkt er alle typer af batterier og akkumulatorer omfattet af producentansvaret.

Eksempler på batterier og akkumulatorer man som forbruger støder på, er AA- og AAA-batterier og større batterier i f.eks. bærbare computere, værktøj, legetøj, højtalere osv.

Batterier kan indeholde farlige stoffer som kviksølv og cadmium, som kan forurene og gøre stor skade på mennesker, hvis stofferne siver ud i miljøet. Samtidig indeholder batterier også vigtige ressourcer, som kan og bør genanvendes for at nedsætte vores ressourceforbrug. Derfor er der producentansvar på batterier og akkumulatorer, som stiller krav til håndteringen af disse.

Hvad betyder producentansvar på batterier?

Reglerne om producentansvar for batterier og akkumulatorer følger af EU-reglerne i Batteridirektivet og i en EU-forordning. De fælles EU-regler stiller krav til indholdet af kemiske stoffer i batterier, der produceres og forhandles i EU. Bl.a. blev kviksølv totalforbudt i EU i 2015, og cadmium og bly må kun anvendes i særlige tilfælde.

Producentansvaret betyder også, at batterier og akkumulatorer ikke må bortskaffes ved deponering eller forbrænding. I Danmark er reglerne om producentansvar for batterier og akkumulatorer gennemført i to bekendtgørelser. Producentansvaret skelner mellem tre kategorier af batterier:

  • Bærbare batterier (kan være engangsbatterier eller genopladelige batterier). 
  • Bil-batterier (det er blyakkumulatorer, der anvendes som startbatteri til bilens forbrændingsmotor).
  • Industri-batterier (f.eks. elbiler og el-cykler benytter disse).

Hvad sker der med de indsamlede batterier?

Den efterfølgende behandling af batterierne er forskellig alt efter, hvilken aktør, der modtager dem. Batterierne indeholder stoffer som nikkel, cadmium og bly, som er værdifulde ressourcer, der bliver brugt igen, når batterierne afleveres til genbrug. Indsamlede batterier bliver sorteret på et sorteringsanlæg. Herefter sendes de ud af Danmark til særlige behandlingsanlæg, hvor materialerne omsmeltes, adskilles og bruges/anvendes igen i nye produkter.

DI MENER: Eksempel på dårligt implementeret producentansvar 

DI mener, at implementeringen af producentansvaret for batterier bør gentænkes. Som det fungerer i dag, er det et konkret eksempel på et system, hvor ansvar og handlemuligheder ikke hænger sammen. Kommunerne skal hvert år opgive omkostninger ved indsamling og sortering af batterier. Det er vanskeligt for kommunerne at adskille omkostningerne til indsamling af batterier fra de samlede omkostninger på affaldsområdet. Det er en administrativ, besværlig organisering for kommunerne, og for producenterne betyder det, at de er forpligtet til at betale skønnede indsamlingsomkostninger, som de ikke har indflydelse på. Systemet er uigennemsigtigt, og der er derfor ikke incitament til at handle mere miljøvenligt.

Drikkevareemballager i pant- og retursystemet

Det danske pant- og retursystem bliver faciliteret af Dansk Retursystem, som er en miljøvirksomhed, der indsamler og genanvender danskernes tomme dåser og flasker. Pant- og retursystemet er formentlig det mest folkeligt kendte eksempel på et producentansvar og cirkulær økonomi i praksis. Det danske pantsystem betyder, at producenter og importører af flasker og dåser betaler for, at emballagerne kan genanvendes. Næsten ni ud af ti engangsflasker og dåser kommer retur i Danmark. Tryk på pilen til højre for mere information. 

Baggrunden for producentansvar på drikkevareemballager i pant- og retursystemet

Dansk Retursystem blev stiftet i 2000 som et aktieselskab af fire virksomheder, Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus og Bryggeriet Fuglsang. Det danske pantsystem betyder, at producenter og importører af flasker og dåser betaler for, at emballagerne kan genanvendes. Samtidig arbejder Dansk Retursystem non-profit, hvilket betyder, at pantsystemets eneste formål er at få flest mulige tomme flasker og dåser genbrugt eller genanvendt.

Pantsystemet er politisk reguleret i en bekendtgørelse til miljøbeskyttelsesloven. Bekendtgørelsen præciserer, at producenter og importører af flasker (ikke vinflasker) og dåser hvert år betaler et gebyr for at sende pantbelagte drikkevarer på markedet. Gebyret er forskelligt for hver eneste slags flaske eller dåse afhængig af, hvor let den er at genanvende, og hvor meget der kan være i den. Bekendtgørelsen beskriver også, hvem der er forpligtet til at tage imod forbrugernes tomme flasker og dåser. Derved er Dansk Retursystem et godt eksempel på et velfungerende samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder om en opgave til gavn for samfundet.

Hvad betyder producentansvar på drikkevareemballager i pant- og retursystemet?

Målet med pant- og retursystemet er, at alle flaske- og dåseemballagerne skal indsamles og bruges igen. Enten ved at genpåfylde dem eller ved at genanvende dem til at fremstille nye flasker og dåser. På den måde spares der på miljø- og naturressourcerne, og det samlede klimaaftryk fra øl og læskedrikke m.m. reduceres væsentligt.

Ni ud af ti flasker eller dåser bliver i dag returneret, og i 2019 blev ca. 1,4 milliarder emballager genanvendt, hvilket svarer til 470 tons glas, plast og aluminium som blev sendt til genanvendelse. Genanvendelsen sparede Danmark for et CO2-udslip på 150.000 tons i 2019.

En anden væsentlig fordel ved Dansk Retursystem er etableringen af et lukket system for plastikflasker (PET), der sikrer, at de kan genanvendes til fødevarebrug. 1. juli 2019 blev der introduceret pant på juice- og saftflasker, hvilket vil betyde, at yderligere 52 mio. flasker vil blive genanvendt. Det forventes at give en årlig CO2-reduktion på 5.700 tons.

Yderligere information

Dansk retursystems hjemmeside

Udvidet producentansvar på emballage

Udvidet producentansvar på emballage gør påfylderen af emballagen ansvarlig for deres produkter (emballagen) når produkterne bliver til affald. De skal altså finansiere indsamling og håndtering af emballageaffaldet. Formålet er at tilskynde virksomheder og producenter til at bruge og importere emballage af miljørigtigt design, fordi omkostningerne til genanvendelse og genbrug af produkterne lægges over på producenterne. Hvis emballage ikke kan genanvendes eller genbruges, fordi designet umuliggør det, bliver det dyrere for virksomhederne i sidste ende. Tryk på pilen til højre for mere information. 

Baggrunden for producentansvar på emballage

EU’s instanser blev i 2018 enige om en revision af affaldsdirektivet og direktiverne for emballageaffald og elektronik. Disse er nu ved at blive implementeret i den danske lovgivning. De nye regler skal bl.a. være med til at øge genanvendelsen af affald ved at forebygge affaldsproduktion og indføre et udvidet producentansvar på emballage fra 2025 i alle EU-lande.

Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald skal hæves til 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035. I Danmark var den aktuelle genanvendelsesprocent for husholdningsaffald på 46 pct. i 2017. I fremtiden kan tallene komme til at se knap så gode ud, når de nye opgørelser kommer, da der samtidig er blevet indført en ny målemetode. Mange lande inkl. Danmark kan derfor få svært ved at leve op til målene for genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald.

Hvad betyder producentansvar på emballage?

Med det udvidede producentansvar på emballage bliver påfylder og importør af fyldt emballage gjort finansielt og praktisk ansvarlige for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald. Formålet er at højne genanvendelsen af emballageaffaldet og skabe incitament til cirkulært design ved arbejde efter ”forurener-betaler-princippet”.

Sådan som lovgivningen er i dag, har kommunerne ret til borgernes affald. Men hvis der skal skabes incitament til miljørigtig design, skal producenterne have adgang til affaldet. Med det udvidede producentansvar bliver industrien pålagt ansvaret for at genanvende emballageaffald. Det er afgørende, at producenterne har praktisk ansvar for sortering og genanvendelse af emballageaffaldet, samt indflydelse på indsamlingen, så det kan målrettes deres produktion med genanvendte råstoffer.

Konkret kan det indebære, at virksomhederne kan indgå i en kollektivordning, hvor de betaler for fælles affaldshåndtering efter markedsførte mængder, eller etablerer et individuelt tilbagetagningssystem, hvor affaldet indsamles og genanvendes i egen produktion og/eller sælges videre til andre virksomheder.

Senest med udgangen af 2024 skal der være oprettet obligatoriske ordninger for producentansvar for alle former for emballage.

Engangsplastdirektivet

Engangsplast-direktivet (Single Use Plastic, SUP) har til formål at begrænse det plastaffald, som havner som affald i naturen, på strande og i verdenshavene, hvor de er til skade for dyr, miljøet og mennesker. Direktivet indeholder en række krav, bl.a. om mærkning, udvidet producentansvar og forbud mod en række produkter. Direktivet stiller bl.a. krav om at låg på plastprodukter skal sidde fast på flasker og kartoner, så plastiklågene ikke ender som henkastet affald. Tryk på pilen til højre for mere information. 

Baggrunden for producentansvar på engangsplast

EU-Kommissionen fremlagde direktivet om engangsplast i maj 2018. Direktivet har til formål at forebygge og reducere mængden af plastaffald i havene fra engangsplastprodukter og fiskeredskaber. Direktivet fokuserer på de ti engangsplastprodukter samt fiskegrej, der oftest kan findes på de europæiske strande. De ti produkter er:

  1. Vatpinde
  2. Drikkevareemballage
  3. Indpakninger/sprød emballage til slik
  4. Plastikposer
  5. Plastikbestik, tallerkener og sugerør
  6. Vådservietter og sanitære produkter
  7. Mademballage
  8. Plastikkopper
  9. Balloner og tilhørende plastikpinde til balloner
  10.  Cigaretskodder

Direktivets vej gennem lovgivningsprocessen har været historisk hurtig. Kommissionen og parlamentet har ønsket at vise handlekraft på et område, som europæerne er meget optagede af , og fordi mange medlemslande allerede har været i gang med nationale lovgivninger om engangsplast. For at det indre marked kan fungere, er det vigtigt, at krav til produkter er de samme i alle EU-landene – også miljøkrav.

Hvad betyder producentansvar på engangsplast?

Producentansvaret på engangsplast betyder, at stater, producenter og importører bliver pålagt betaling for indsamling, transport og affaldsbehandling af henkastet engangsplast og omkostninger til afrapportering. Samtidig pålægges nationalstater at indsamle en række engangsplastprodukter separat, således at man i 2025 opnår en indsamlingsandel på 77 pct. og i 2029 når op på 90 pct., målt i vægt af det engangsplast, der placeres på markedet i et givet år.

Engangsplastdirektivet indebærer et forbud mod engangsbestik, -tallerkner, vatpinde, og sugerør af plast forventes at betyde en reduktion af plastaffald på de europæiske strande med 17 pct. Engangsplastdirektivets samlede forbud og øvrige initiativer om fiskegrej af plast omfatter samlet set 70 pct. af alt det affald, som findes på de europæiske strande.

Udvidet producentansvar omfatter også tobaksprodukter

Engangsplastdirektivet stiller krav til producenter og importører af cigaretfiltre af plastik om at tage ansvar for indsamling og affaldsbehandling af deres produkter. Cigaretskodder er den enkeltkategori, der næst hyppigst findes på europæiske strande.

I praksis betyder kravene, at tobaksproducenter får en forpligtelse til at betale regningen for oprydning efter de mange cigaretskod, som rygerne smider i det offentlige rum og for oplysningskampagner, der skal få flere rygere til at smide deres skodder i skraldespanden. Samtidig skal cigaretpakkerne mærkes med oplysning om, at skodderne ikke skal smides i naturen eller kloakken. På nuværende tidspunkt vides ikke, hvad omkostningerne til at leve op til disse krav vil betyde for prisen på cigaretter.

Iben Kinch Sohn

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk

Louise Bünemann

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3024
  • Mobil +45 4070 6911
  • E-mail lobu@di.dk

Julius Møller Meilstrup

Konsulent

  • Direkte +45 3377 4619
  • Mobil +45 2348 1809
  • E-mail jumm@di.dk

Niels Bukholt

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4565
  • Mobil +45 2442 9435
  • E-mail nbuk@di.dk

Relateret