Gå på opdagelse i en række cirkulære forrentingsmodeller indenfor flere sektorer. Mød blandt andet forretningsmodeller indenfor product-as-a-service, cirkulære leverandørkæder, produktlivsforlængelse og materiale genanvendelse.
Nordisk Staal er i front med ny teknologi af højkvalitetsmetalpulver til 3D-metalprint, der fremstilles af udslidte maskindele i jern. Metalpulveret kan bruges i ny værktøjsproduktion og skal hjælpe industrien til at genbruge langt flere metaldele.
Royal Unibrew producerer mange forskellige typer af drikkevarer, og de gør en aktiv indsats for at reducere ressourceforbrug og miljøaftryk i hele værdikæden. Eksempelvis er Egekilde-vandflasken både CO2-neutral og produceret af 100 pct. genbrugsplast.
MV Plast producerer plastpaller, der er lavet af plastaffald, som stammer fra danske husholdninger, der ellers ville være blevet brændt. Når pallen har udtjent sin levetid, kan den returneres og laves om til en ny palle.
ReFreshTM skaber en cirkulær økonomi for industrielle katalysatorer ved at genvinde ellers tabte egenskaber i en brugt katalysator. Haldor Topsøe står bag teknologien, der kan reducere omkostningerne ved industrielle katalysatorer og forlænge deres levetid.
Chr. Hansen producerer fødevarekulturer, enzymer og probiotika, som er med til at løse stigende udfordringer med madspild. Samtidig omdanner Chr. Hansen affald og rester fra fødevareproduktionen til CO2-neutral energi.
Marius Pedersen A/S er blandt Danmarks førende virksomheder inden for affalds- og ressourceindustrien. Virksomheden betragter affald som en ressource og arbejder på at maksimere andelen af affald til genanvendelse og på at minimere andelen til forbrænding og deponi.
Kemivirksomheden BASF forsøger i samarbejde med andre virksomheder at skabe et marked for kemisk genanvendelse af plast. Målet er at øge genanvendelsen af den plast, som ikke kan genanvendes i dag og dermed skabe et cirkulært marked for plast.
Plus Pack vil udvikle 100 pct. genanvendelige emballageløsninger uden CO2-emissioner, og virksomheden bruger verdensmålene som drivkraft i forretningsstrategien.
GH Form er et familieejet jernstøberi, grundlagt i 1918. GH Form har et mål om, at der anvendes genbrugsmateriale til at fremstille deres støbejern, der kan indgå 100 procent i en genbrugscyklus ved bortskaffelse.
Siden 1935 har Troldtekt udviklet akustikplader, hvor sundt og miljøvenligt indeklima sættes i højsædet. Alt affald fra produktionen kan enten anvendes i en komposteringsproces eller indgå som råvarer i ny cement.
Fischer Lighting, 3XN/GXN og Plastix har skabt en af verdens mest cirkulære og bæredygtige lampeserier, Fischer Family. Lamperne består af gamle lysarmaturer og opslidte fiskenet, hvilket reducerer CO2 i atmosfæren og plast i havet.
Siden 2007 har KLS PurePrint kunne tilbyde tryksager og emballager, der er bionedbrydelige, og hvor der ikke er blevet tilsat skadelige kemikalier og tungmetaller.
Fra 2021 kommer Elysium Nordic til at genvinde 9.000 ton carbon black fra 30.000 ton udtjente dæk, hvilket vil give en årlig CO2 reduktion på 24.000 ton.
Refurb er en dansk virksomhed, der køber, ‘refurber’ (renoverer) og sælger brugt elektronisk udstyr til offentlige og private kunder, så levetiden på computere, tablets og smartphones forlænges.
Som de første i verden har danske Re-Match udviklet en separeringsproces, der gør det muligt at genbruge 99% af nedslidt kunstgræs fra fodboldbaner, golfbaner, legepladser og mere.
Lendager Group har specialiseret sig i at levere cirkulære løsninger til fremtidens bæredygtige byer og bygninger.
Dell gør mere end bare at skabe miljøvenlige produkter og enkeltstående CSR initiativer. Hos Dell bliver bæredygtighed inkorporeret i hele produktets livscyklus – fra design til genanvendelse.
GXN er en dansk innovationsvirksomhed specialiseret i at udvikle og implementere grønne og innovative løsninger inden for arkitektur og design. GXNs opgaveportefølje spænder bredt fra design og byggeopgaver, til forskningsprojekter og eksternt konsulentarbejde.
OPICON leverer miljøtekniske løsninger til landbrug både i Danmark og i udlandet, når sandholdig gylle skal behandles.
KALK A/S blev etableret i 1976 ud af et behov for kalkprodukter af høj kvalitet til restaurering og vedligeholdelse af kulturhistoriske bygninger. Virksomheden har fokus på genanvendeligt og åndbart murværk. KALK A/S er blevet tildelt et Cradle to Cradle Gold certifikat på deres produkter, som skal være med til at fremme deres strategi om 100 procent genanvendeligt murværk.
Den danske virksomhed, Fischer Lighting, har gjort det lettere og billigere at opdatere gammel belysning til ny og miljøvenlig LED teknologi med deres patenterede LED-retrofit metode.
BILA er totalleverandør inden for automatiseringsløsninger med industrirobotter og eksperter i produktionsoptimering. BILA udlejer flere og flere modulopbyggede robotter, som nemt kan repareres, opgraderes eller genbruges hos nye kunder i fremtiden.