Hvad er cirkulær økonomi?

Cirkulær økonomi skaber vækst, innovation og eksportpotentialer. Effektiv udnyttelse af ressourcerne er et vigtig konkurrenceparameter, og derfor skal danske virksomheder være blandt verdens mest ressourceeffektive i 2025.

Cirkulær økonomi gør op med den lineære tankegang, hvor vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger for så at smide det hele ud igen. Dette forsager et enormt ressourcetab herhjemme men især på global plan. Ved at omlægge til cirkulær økonomi sikres der, at vi også i fremtiden har adgang til værdifulde ressourcer.

Cirkulær økonomi handler om at drive forretning smartere, så ressourcerne udnyttes bedre ved at gentænke design, produktion, salg og forbrug, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen, deles eller sælges som en service.

Ved at tænke cirkulært elimineres brugen af skadelige indholdsstoffer, og al produktion er baseret på vedvarende energi. Cirkulær økonomi sørger for, at der er ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi.

Anvendelse af råvarer er en voksende del af mange virksomheders produktionsudgifter. Sammenholdt med globale megatrends som stigende befolkningstal, en voksende middelklasse og urbanisering betyder det, at effektiv ressourceudnyttelse er et vigtig konkurrenceparameter nu og i fremtiden. Det kan give signifikante omkostningsbesparelser og muligheder for, at danske virksomheder kan levere de mest bæredygtige løsninger, der efterspørges globalt. Nye arbejdspladser og øget eksport er i spil. 

Foto:GettyImages

Potentialet

Der eksisterer et stærkt og intuitivt forretningsmæssigt potentiale bag cirkulær økonomi, både på kort og lang sigt. For hvilken virksomhed ønsker ikke at reducere afhængigheden af stadig mere knappe og dyre naturressourcer for i stedet at omdanne affald til værdifulde indtægter og skærpe deres kundeindsigt og markedsposition?

Potentialet er derfor stort ved at omlægge til cirkulær økonomi. I Danmark er det estimeret, at en omstilling til cirkulær økonomi i 2035 kan øge BNP op til 45 mia. kr., nettoeksporten kan stige med 3-6 pct., Danmarks CO2 udledning kan reduceres med 3-7 pct., og forbruget af nye råvarer i produktionen for udvalgte materialer kan reduceres med op til 50 pct. De største potentialer findes indenfor bygge- og anlægssektoren og fødevareområdet. Men også indenfor områder som elektronik, plast og tekstil er potentialerne til at føle på, hvis virksomhederne omlægger til cirkulær økonomi.

Cirkulære forretningsmodeller

Mange virksomheder er i dag ikke indrettet til eller opmærksomme på at udnytte de muligheder, som cirkulær økonomi indeholder – det kan ligefrem forekomme uoverskueligt at omlægge til cirkulær økonomi for mange. Der er gennem de senere år blevet etableret forskellige cirkulære forretningsmodeller, som gør det muligt for virksomheder at gå fra lineære til cirkulære produktioner.

Cirkulære forretningsmodeller åbner op for partnerskaber på tværs af værdikæden, da virksomheder i den grad er påvirket af den tiltagende, globale ressourceudfordring. Cirkulære forretningsmodeller gøres også mulige af digitalisering, som stiller nye platforme til rådighed og muliggør deling af data og udbredelse af serviceløsninger. Men primært dukker forretningsmodellerne op, fordi der er god forretning i cirkulær økonomi.

Nedenfor finder du de fem cirkulære forretningsmodeller, hvor du kan læse om, hvordan de kan  bruges, og hvordan virksomheder kan blive inspireret til at transformere deres produktions-DNA i en mere bæredygtig retning. 

Produkt som en service

… er en forretningsmodel, hvor virksomheder ikke sælger selve produkterne men i stedet sælger adgangen til dem.

Produkt som en service er et alternativ til den traditionelle model af "køb, forbrug og smid ud". Denne forretningsmodel lægger grundlaget for, at produkter kan anvendes af flere forbrugere gennem en lejekontrakt eller ved brugerbetaling.

Forretningsmodellen giver også virksomheder incitament til at producere produkter med længere levetid og større ydeevne, hvilket derved øger produkternes kvalitet. Selvom produkterne kan blive dyrere at producere på grund af den øgede kvalitet, kan virksomhederne øge deres indtjening på produktet, da produktets levetid øger muligheden for at udbyde produktet til brugerne ad flere omgange.

Dell A/S som en cirkulær økonomi-case

DI’s medlemsvirksomhed Dell har inkorporeret ”produkt som en service” i deres forretningsstrategi. Dell udbyder ”PC as a Service” frem for at sælge produkter konventionelt. Deres service består af, at Dell tilbyder forbrugerne at lease eller leje deres PC-teknologi og software.

Læs mere om Dell i DI’s casebank om cirkulære virksomheder her.

Produkt livsforlængelse

… er en forretningsmodel, hvor produkter designes og udvikles i en kvalitet, der øger deres levetid, fordi produkterne kan repareres, skilles ad og bruges igen.

Produktlivsforlængelse giver virksomheder mulighed for at give produkter og deres delkomponenter en længere livscyklus. Værdifulde materialer i produkter, der ellers ville gå tabt ved at blive smidt ud, bliver i stedet vedligeholdt eller endda forbedret ved reparation og opgradering.

Denne forretningsmodel sikrer både en god udnyttelse af naturens ressourcer, da produkter bliver genbrugt og repareret igen og igen, hvilket også mindsker andelen af affald. Samtidig sikrer forretningsmodellen også, at yderligere indtægter genereres takket være udvidet brug af produkterne.

Produktlivsforlængelse kan hjælpe virksomheder med at holde deres produkter økonomisk nyttige så længe som muligt, fordi produkterne bliver designet til, at forældede delkomponenter nemt kan udskiftes, så produkterne kan blive ved med at opfylde forbrugernes behov.

Refurb ApS som en cirkulær økonomi-case

DI’s medlemsvirksomhed Refurb har virkelig set potentialet i denne forretningsmodel. Refurb opkøber gammelt, elektronisk udstyr såsom computere, tablets og smartphones, som de reparer, opgraderer og derved ”refurber”. Derefter sælges de reparerede produkter til en lavere pris. Refurb er derfor med til at reducere mængden af elektronisk affald og ikke mindst brugen af vigtige ressourcer.

Du kan læse mere om Refurb i DI’s casebank om cirkulær økonomi her.

Cirkulær leverandørkæde

… er en forretningsmodel, hvor virksomheder satser på bio-baserede eller genanvendelige materialer og ressourcer i deres produkter, som derfor kan indgå i et teknisk eller biologisk kredsløb, når produkterne er udtjente.

Virksomheder med forretningsmodellen Cirkulær leverandørkæde baserer deres produkter på vedvarende, genanvendelige eller bionedbrydelige ressourcer og materialer. Forretningsmodellen understøtter cirkulære produktions- og forbrugssystemer, fordi virksomheder erstatter lineære ressourcemetoder (f.eks. tankegangen bag producer, forbrug og smid ud). Samtidig udfaser forretningsmodellen brugen af knappe naturressourcer såsom fossile brændsler, træ osv.

Ved at virksomheder gør brug af genanvendelige og bionedbrydelige ressourcer, kan de mindske andelen af affald, fordi virksomheden genanvender så meget som muligt i produktionen. Virksomheder kan bruge restaffald fra en produktion som ressourcer til en anden ved for eksempel at bruge affaldet af produktion af sukker i stedet for olie til plastproduktion. Samtidig vil de materialer og ressourcer, der ikke kan genanvendes, være uskadelige for mennesker og natur. Derfor kan de indgå komplet i naturens kredsløb ved for eksempel at komposteres.

KLS PurePrint A/S som en cirkulær økonomi-case

KLS PurePrint er en virksomhed, som har sat sig som mål, at de kun vil tilbyde deres kunder tryksager og emballager, der er genanvendelige og bærdygtige, hvor ingen former for skadelige kemikalier og tungmetaller tilsættes. Derved er KLS PurePrints produkter 100% bionedbrydelige og kan indgå komplet i det biologiske kredsløb.

Du kan læse mere om KLS PurePrint i DI’s casebank om cirkulær økonomi her.

Deleøkonomi

… er en forretningsmodel, der muliggør, at produkter gøres tilgængelige for flere brugere gennem deling uden, at der skal produceres flere produkter.

Deleøkonomi fremmer virksomhedsmodeller, der underbygger, at flere forbrugere kan forbruge mere uden, at der skal produceres mere, fordi forbrugerne deles om produkter, som ikke anvendes hele tiden.

Denne forretningsmodel fremmer samarbejde mellem forbrugerne. Deleøkonomi faciliterer delen af produkter, som der enten er for mange af (overkapacitet), eller produkter der er underudnyttet. Ved at dele disse slags produkter, kan produkternes produktivitet og brugerværdi øges. Forretningsmodellen hjælper derfor med at maksimere udnyttelsen af produkter, hvilken kan gavne virksomheder, hvis produkter har en lav udnyttelsesgrad.

Mange virksomheder, der i dag har opbygget forretningsmodeller på deleøkonomi, har ofte ikke selv en produktion. Dette betyder, at disse virksomheder skaber værdi af allerede producerede varer uden selv at udnytte jordens ressourcer, fordi deleøkonomi åbner op for, at det er forbrugerne selv, som skal deles om de produkter, der allerede eksisterer. Derfor lægger forretningsmodellen stort pres på traditionelle producenter.

GoMore er en dansk virksomhed, som har implementeret deleøkonomi. GoMore gør det muligt, at private personer kan deles om deres biler ved enten at udleje dem eller gennem samkørsel. Mange biler kører rundt i Danmark uden at være fyldte, som er en stor belastning for klimaet. Hvis flere mennesker kørte sammen eller delte deres biler, behøvede færre mennesker deres egen bil, der ville nedsætte produktionen af biler. GoMore har ikke selv en produktion af bilerne, men de har skabt en platform, hvor private kan mødes og dele hinandens biler.

Ressource-, materialegenbrug & genanvendelse

… er en forretningsmodel, hvor virksomheder kan bruge materialerne fra gamle og udtjente produkter og biprodukter i produktionen af nye produkter.

Der kan være forretning i, at virksomheder udnytter andre virksomheders restmaterialer. Det, som kan være affald for én virksomhed, kan være en uvurderlig og bæredygtig ressource for en anden virksomhed. Forretningsmodellen Ressource-, materialegenbrug & genanvendelse understøtter brugen af ny teknologi til at genanvende og genproducere næsten enhver form for restmateriale eller affald til en tilsvarende kvalitet og værdi - men ofte til en bedre kvalitet end det oprindelige produkt.

Virksomheder med forretningsmodellen findes i genanvendelsesindustrien og nedbrydningsbranchen. Her ses virksomheder indgå i samarbejder eller såkaldte symbioser med hinanden, hvor for eksempel spildvarme fra en virksomhed udnyttes af andre. Eller virksomheder, der gennem innovative genbrugs- og opkøbstjenester, genanvender andre virksomheders udtjente produkter til enten at producere samme produkt eller helt nye, hvilket fremmer returkæder og omdanner affald til værdi.

Elysium Nordic ApS som en cirkulær økonomi-case

DI’s medlemsvirksomhed Elysium Nordic, ejet af WindSpace gør brug af helt ny teknologi kaldet pyrolyse i genanvendelsen af udtjente dæk. Pyrolyse er den eneste teknologi, der kan udvinde carbon black, som er et uerstatteligt materiale i dæk. Ved at udvinde carbon black fra de udtjente dæk, kan Elysium Nordic producere helt nye dæk uden at gøre brug af nyudvundet carbon black. Samtidig vil materialerne olie, gas og stål, der udskilles under pyrolyse, kunne sælges videre til andre virksomheder, og Elysium Nordics overskudsvarmes vil kunne ledes ud i fjernvarmenettet.

Du kan læse mere om Elysium Nordic i DI’s casebank om cirkulær økonomi her.  

Få inspiration og værktøjer

Ved at implementere og videreudvikle cirkulære forretningsmodeller, er danske virksomheder med til at minimere deres afhængighed af miljø- og klimabelastende ressourcer. Her kan du få konkret inspiration, viden om CØ og værktøjer til at komme i gang med cirkulær økonomi med hjælp fra MATChE, CIRKVIRK og Nye forretningsmodeller.

Analyse af danske CØ-potentialer Læs om andre virksomheders omstilling til cirkulær økonomi i DI's casebank Kom i gang med cirkulær økonomi Miljøstyrelsens virksomhedsundersøgelse om cirkulær økonomi

Iben Kinch Sohn

Seniorchefkonsulent

DI vejleder medlemsvirksomheder i at navigere i den lovgiving, der påvirker din virksomheds cirkulære forretningsmodel.

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk