Bang & Olufsen A/S – Global søgning efter underleverandører i Asien
En screening for underleverandører af software til B&O i 11 lande i Asien blev til en liste med 20 potentielle partnere i de seks mest hensigtsmæssige lande.
Udfordring: Krav til kvalitet og kompetencer
B&O’s produkter sælges af over 1000 forhandlere i mere end 100 lande. I 2005/06 ønskede B&O at udvide sit netværk af globale underleverandører inden for blandt andet software. Imidlertid stillede B&O strenge krav til såvel kvalitet som kompetencer hos underleverandørerne, og havde derfor behov for en meget grundig analyse af det generelle kompetenceniveau inden for software i de relevante lande, efterfulgt af en partnersøgning efter relevante partnere i de udvalgte lande.
Løsning: Komparativ analyse og partnersøgning
Sammen med B&O’s ledelse besluttede DI's internationale konsulentafdeling at gennemføre en to-trins proces:
- DI lavede en komparativ analyse af 11 lande i Asien og Østeuropa på baggrund af syv kriterier, som B&O havde defineret som nødvendige kompetencer inden for software. Analysen førte til, at der blev udvalgt seks relevante lande.
- Andet trin i processen var en intensiv partnersøgning i de seks lande baseret på et spørgeskema, DI havde udviklet i samarbejde med B&O’s teknikere.
Resultat: Identificering af mulige partnere
I de seks lande blev der samlet identificeret ca. 20 mulige partnere, som B&O efterfølgende besøgte. I dag samarbejder B&O intenst med underleverandører i blandt andet Rumænien og Indien.
Om Bang & Olufsen
Bang & Olufsen fremstiller et eksklusivt udvalg af fjernsyn, musiksystemer, højttalere, telefoner og multimedieprodukter. Koncernen har 2.036 medarbejdere over hele verden og egne butikker i mere end 70 forskellige lande.
Læs mere om Bang & Olufsen på virksomhedens hjemmeside
Det hjalp DI med:
- Komparativ analyse af 11 lande i Asien og Østeuropa.
- Intensiv partnersøgning i seks udvalgte lande.
- Identificering af 20 mulige partnere.