ErgoFloor ApS – Produktion af gummifliser i Vietnam

Med en række værktøjer fra DI kom ErgoFloor godt i gang i Vietnam.

Udfordringen: Behov for et gennemarbejdet beslutningsgrundlag

ErgoFloor fik i 2010 produceret størstedelen af deres gummimåtter hos en underleverandør i Kina. Imidlertid var kvaliteten ikke tilfredsstillende, og samtidig oplevede ErgoFloor en vækst, der satte gang i overvejelser om etablering af egen produktion enten i Kina eller et andet sted i Asien.

I samarbejde med DI blev Vietnam udvalgt som en mulig lokation, men virksomheden havde behov for et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, inden den dedikerede sine begrænsede ressourcer til projektet.

Løsningen: DI introducerer Danida

DI hjalp ErgoFloor med at afklare behovet for information, og introducerede dem samtidig til Danida i Vietnam, der i 2009 stadig ydede støtte til danske virksomheders projekter med vietnamesiske virksomheder.

Danida fandt en partner til ErgoFloor, og herefter udarbejdede DI et feasibility studie for ErgoFloor og den lokale partner, der afklarede alle de nødvendige spørgsmål, og satte virksomheden i stand til at træffe en kvalificeret beslutning. Feasibility studiet indeholdt en analyse af markedet og adgangen til råvarer i Vietnam samt en strategi for partnerskabet inklusive en træningsplan for de vietnamesiske medarbejdere.

Resultatet: Etablering af selskab med lokal partner

I dag producerer ErgoFloor en række gummifliser og -måtter sammen med deres vietnamesiske partner. De er nu i gang med at etablere et fælles selskab og er flyttet i egne produktionslokaler. Samtidig har ErgoFloor fået 1 mio.kr. i støtte fra Danida til at træne og opgradere de vietnamesiske medarbejdere.

Man bliver simpelthen nødt til at have en engelsktalende vietnameser til at hjælpe dig med at håndtere det lokale bureaukrati. Vi har bl.a. ladet den vietnamesiske partner i vores joint venture stå for rekrutteringen. Det har fungeret godt. Direktør Michael Moric, Ergofloor ApS

Danida-støtte til opstart, analyse af markedet og adgangen til råvarer i Vietnam, en strategi for lokalt partnerskab inklusiv en træningsplan for de vietnamesiske medarbejdere - sådan kom ErgoFloor godt i gang i Vietnam sammen med DI.

Foto: ErgoFloor ApS

Om  ergofloor

ErgoFloor er en lille dansk virksomhed, der producerer og markedsfører bløde belægninger af genbrugsgummi til sportsanlæg, stalde, legepladser og erhvervsformål.

Læs mere om ErgoFloor på virksomhedens hjemmeside

Det hjalp DI med:

  • Udarbejdelse af analyse og beslutningsgrundlag.
  • Feasibility studie. 
  • Markeds- og adgangsanalyse, partnerskabsstrategi. 
  • Træningsplan for lokalansatte. 
Jeppe Falck

Jeppe Falck

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3944
  • Mobil +45 3016 6505
  • E-mail jefa@di.dk

Relateret indhold