Kelsen Group - Stor efterspørgsel på cookies i Indien

Det kræver grundig hjemmearbejde, en stabil strategi og en god portion tålmodighed, inden man træder ind på det indiske marked.

Udfordringen: Eget fodfæste på det indiske marked

Kelsen cookies er i gang med at opbygge et solidt salg til det kæmpe, komplekse og hurtigt voksende indiske marked. I knap 15 år har Kelsen Group solgt småkager i Indien via en distributør og besluttede på baggrund heraf at gå mere aktivt til værks i Indien. I stedet for at bøvle med etablering af datterselskab, før markedet var tilpas udviklet, samt det omfattende indiske bureaukrati og indberetningskrav, valgte Kelsen at etablere sig hurtigt og effektivt gennem et strategisk partnerskab med DI’s kontor i Mumbai, der hjælper danske virksomheder i gang i Indien.

Løsningen:  Strategisk partnerskab med DI 

Gennem det unikke 'Own Man in India' koncept rekrutterede DI Kelsens indiske Country Manager Srikant Panda, og det satte virkelig skub i salget. DI tager sig af ’alt det kedelige og frustrerende’, lige fra skat, lønudbetaling til bilagskontrol mv. Samarbejdet med DI gjorde, at Srikant kunne fokusere på markedsudviklingen og at få Kelsens cookies ind på de helt rigtige hylder, frem for indberetninger og emsige myndigheder.

Resultatet: Småkagerne ryger direkte ind på de rigtige hylder

Indien har allerede nu flere millionbyer end hele Europa, og mange husholdninger sukker efter mad og drikke af høj kvalitet og med udenlandske mærker, som ofte fungerer som en slags ’mini statussymboler’. Der skønnes pt. at være over 22 millioner ’urban middle-class households’, som eksploderer til 91 millioner inden for de kommende to årtier. Den samlede detailsektor anslås at have en værdi på omkring DKK 2.500 milliarder, hvoraf størstedelen kan tilskrives fødevareindustrien. Sektoren estimeres til at vokse med mellem 10-15 procent årligt.

Gennem det unikke 'Own Man in India' koncept, rekrutterede DI Kelsens indiske Country Manager Srikant Panda, og det satte virkelig skub i Kelsens salg i Indien.

Om Kelsen Group

Kelsen Group blev stiftet i 1933, og siden er det gået godt for cookie producenten. De leverer cookies til stort set hele verden, og er leverandør til det kongelige danske hof.

Kelsen Group har 400 medarbejdere, og sælger 25.000 tons cookie om året.

Læs mere om Kelsen Group på virksomhedens hjemmeside

Det hjalp DI med:

  • Kendskab til det Indiske marked.
  • Indsigt i Indisk virksomhedslovgivning.
  • Kontakt til Indiske myndigheder.
  • Own Man In India
Bente Toftkær

Bente Toftkær

Fagchef

  • Direkte +45 3377 3831
  • Mobil +45 2946 7169
  • E-mail bet@di.dk

Relateret indhold