Vi rådgiver dig Cases

Novenco Building & Industry: lokal tilstedeværelse og erfarne kræfter var løsningen

Novenco Building & Industry har fået foden indenfor på det store indiske marked ved hjælp af DI’s ’Own Man In India’-koncept.

Udfordringen: Det store indiske marked kræver kontinuerligt fokus

Eftersom Indien i stigende grad står overfor klimamæssige udfordringer, så Novenco Building & Industry en mulighed i at øge salget af deres energieffektive ventilationsløsninger og systemer til industrien ved at opruste deres tilstedeværelse på det indiske marked.Udfordringen var i første omgang, at kortlægge præcist hvilke muligheder der lå for for NOVENCO på det store komplekse indiske marked, eftersom det var svært at få et klart indblik i salgspotentialet og de rette markedssegmenter gennem markedsanalyser alene. Ligeledes stod det klart for Novenco at for at indfri potentialet på det indiske marked, er det afgørende, at have dedikeret og erfarnen lokal tilstedeværelse, uden at skulle etablere sig fuldt ud med eget selskab mv. Til netop denne fase, så NOVENCO DI’s ’Own Man In India’-koncept som den helt rigtige løsning.

Løsningen: Rekruttering af den rette landechef

Med stor erfaring indenfor rekruttering af indiske medarbejdere til danske virksomheder stod DI’s indiske kontor for rekrutteringsprocessen. Efter en nøje gennemgang af ansøgere blev NOVENCO præsenteret for en række af velkvalificerede kandidater til jobbet som Country Manager i Indien, hvorfra NOVENCO kunne udvælge den kandidat, som både havde mange års erfaring fra branchen, men også havde det rette entreprenante mindset. Begge egenskaber som er afgørende for at introducere og booste kendskabet til og salget af Novencos teknologiske ventilatorer.

”Med ‘Own Man In India’-løsningen har vi brugt DI’s kontor i Mumbai som base for vores market entry i Indien. DI's team i Indien har fungeret som både strategisk partner fra rekrutteringsfasen til onboarding af vores dygtige landechef. DI tog sig af al compliance omkring ansættelsen, og de står klar med vejledning omkring alt fra skatteforhold til markedsinformationer. For Novenco Building & Industry i Danmark har det betydet tryghed og god service i Indien, og for vores nye landechef har det været en plug & play løsning og et godt kontor fællesskab at være forankret i. Vores nye landechef har derved kunne fokusere på vores markedsudvikling på det indiske marked fra første dag, som er et lovende marked med stort potentiale. Kort og godt – effektiv opstarts set-up i Indien.” Lars Knaack, CEO, Novenco Building & Industry

Resultat: Med den rette mand placeret lokalt, er NOVENCO solidt repræsenteret i Indien

Med hjælp fra DI’s kontor i Mumbai blev det til ansættelsen af Devendra Mishra - en kandidat med stor erfaring og bredt kendskab til ventilator industrien i Indien. Med DI’s ’Own Man In India’-koncept fik NOVENCO en hurtig og gnidningsfri opstart, hvor DI’s indiske kontor tog sig af alle de juridiske og administrative opgaver forbundet hermed. Endvidere opnåede NOVENCO lokal tilstedeværelse på det indiske marked, hvor Devendra samtidig har mulighed for at benytte DI’s centralt placerede og moderne kontor i Mumbai.

Med en knivskarp rekuteringsproces fra DI's kontor i Indien fik Novenco den helt rigtige landechef til at booste salget af deres teknologiske ventilatorer

Foto: DI India
Being part of DI’s office in Mumbai has been very valuable to me. I really like the environment and having great discussions about business development and industry insights, has also given me a great understanding of the Danish business culture. DI taking care of all the legal and administrative stuff, makes my job so much simpler and assures that I can keep my focus on my core job: developing the business in India for Novenco. I am very thankful to the DI India team for helping the process and enabling a smooth start for me. NOVENCOs indiske landechef, Devendra Mishra

Om Novenco Building & Industry

Med mere en 70 års erfaring med udvikling og fremstiling af højkviletesløsninger til opvarmning, ventialtion, aircondition og kølling, er Novenco Building & industry en af verdens førende inden for feltet. De beskræftiger mere end 200 mennesker verden over og udvider kontinuerligt til nye markeder.

 

Det hjalp DI med i Indien:

  • Kendskab til indisk HR ansættelseslovgivning.
  • Projektledelse af rekruttering, interview og onboarding af landechef.
  • Fleksibelt ansættelses set-up og kontorfælleskab.
Ateebah Hadeel Chaudhry
Skrevet af:

Ateebah Hadeel Chaudhry

Bente Toftkær

Bente Toftkær

Fagchef

  • Direkte +45 3377 3831
  • Mobil +45 2946 7169
  • E-mail bet@di.dk

Relateret indhold