04.02.21 Vi rådgiver dig Nyheder

New York: USA’s største retrofit marked for danske virksomheder?

Progressiv lovgivning og gigantisk investeringer er lig med store markedsmuligheder for danske virksomheder i New York. Danske erfaringer, viden og løsninger er i høj kurs for at løse presserende klimaudfordringer i rekordfart.

Under ledelse af Guvernør Cuomo, er der de seneste år blevet indført utallige grønne strategier og planer, for at nå målet om en 100 procent reduktion af byens drivhusgasser frem mod 2050. Faktisk er der øremærket ikke mindre en $104,1 milliarder i grønne investeringer frem til bare 2029 for at nå en milepæl på 40 procent reduktion i 2030.

Der kan ikke slås tvivl om bygningers rolle i den grønne omstilling og en vigtig del af kampen for at nå en 100 procent reduktion, er at energieffektivisere bygninger.

Renovering af den eksisterende bygningsmasse står derfor højt på agendaen, hvor progressiv lovgivning skaber nye markedsmuligheder for danske virksomheder. I New York City, vedtog man i 2019 Local Law 97 (LL97), som anses for at være en af de mest disruptive love når vi taler om reduktion af C02-udledning fra bygninger.

Kort sagt kræver LL97 at bygningsejere af bygninger på mere end 2.000 kvadratmeter skal begrænse deres CO2 udledning med 40 procent frem mod 2030 og 80 procent frem mod 2050, men byen har i 2025 et delmål på en reduktion på 35 procent. Fra 2025 kan bygningsejerne derfor risikere at få store bøder, hvis ikke de har nedsat deres CO2 udledning. Man antager, at LL97 kommer til at berøre mindst 57,000 bygningsejere i New York og at det årlige retrofit marked forventes at blive 13 gange større frem mod 2030 med investeringer op med $24,3 milliarder.

Eksport af danske løsninger

Danmark har en lang tradition med arbejder omkring energieffektive løsninger og derfor kigger både offentlige og private amerikanske aktører mod Danmark i deres søgen på de mest veltestede, effektive og bæredygtige løsninger til at renovere den eksisterende bygningsmasse. For at hjælpe danske virksomheder på vej og accelerere eksporten, har DI blandt andet etableret et helt nyt netværk for danske virksomheder. Læs mere om netværket HER og udforsk DI’s mange tilbud og aktiviteter til virksomheder med en interesse for eksport af energieffektive løsninger til bygge-sektoren.

DI USA

DI’s kontor i USA arbejder for at fremme de danske virksomheders markedsmuligheder på det amerikanske marked. I mere end ti år har DI USA haft en fysisk tilstedeværelse med danske ansatte, som kontinuerligt monitorerer lokale udbud og følger udviklingen for at identificere potentielle amerikanske kunder for danske virksomheder på tværs af det byggede miljø.

DI USA står klar til at hjælpe danske virksomheder med at skabe grundlag for beslutninger på det amerikanske marked – hvad enten det drejer sig om at opnå markeds- og kundeforståelse, udarbejde forretningsplaner eller hjælp til at identificere den rette partner for din virksomhed.

Mille Munksgaard

Mille Munksgaard

Consultant

Relateret indhold