04.11.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Kom med DI til New York - Læs mere om Green Build Delegationen her

Fra den 25.-27. januar 2022 inviterer DI danske virksomheder til New York City for at lade sig inspirere, møde nye potentielle kunder og få ny indsigt i markedsmulighederne i en af USA's mest ambitiøse og progressive stater og byer. Store offentlige investeringer og ambitiøse klimamål, skaber et fortsat voksende marked for grønne danske virksomheder indenfor det byggede miljø og til januar, har du mulighed for at få et direkte indblik i din virksomheds muligheder.

New York, er en af de mest fremme stater indenfor grøn omstilling og alene from mod 2030 estimeres det, at retrofit markedet skal vokse sig 13 gange større end markedet i dag. Samtidig giver progressiv lovgivning i New York City anledning til, at minimum 50.000 bygninger skal renoveres for at reducere byens CO2 udledning med 40 pct. frem mod 2030. Med yderligere $104.1 milliarder øremærket til grønne investeringer er markedsmulighederne i New York ikke til at tage fejl af, hvorfor ambitionerne er med til at skabe eksportmuligheder eksportmuligheder for danske virksomheder med løsninger og ekspertise, der har med energieffektivitet og byggerenovering at gøre.

Dansk ekspertise skal hjælpe New York

Danmark har en lang tradition med arbejdet omkring energieffektive løsninger og derfor kigger både offentlige og private amerikanske aktører mod Danmark i deres søgen på de mest veltestede, effektive og bæredygtige løsninger til at renovere den eksisterende bygningsmasse. Gennem delegationen opnår deltagende virksomheder adgang til relevante lokale beslutningstagere fra både offentlige institutioner, forsyningsselskaber, virksomheder og andre relevante aktører i New York. Her vil der være mulighed for at få indblik i markedspotentialet samt skabe direkte interaktion med potentielle samarbejdspartnere og øget synlighed overfor relevante stakeholdere.

Læs mere om Green Build delegationen og tilmeld dig her

Nye markedsmuligheder gennem deltagelse

Flere danske virksomheder inden for bygge og renoveringssektoren har allerede spottet eksportpotentialet i New York, men med den progressive lovgivning og øget offentlige investeringer forekommer der et stadig uforløst potentiale. Delegationen er derfor en oplagt mulighed for både allerede etablerede og ikke-etablerede danske virksomheder inden for sektoren at lære mere om markedsmulighederne og have direkte interaktion med beslutningstagere.

DI USA arrangerer desuden med jævne mellemrum eksportfremstød og delegationer til det amerikanske marked, hvor DI USA bistår virksomhederne med et solidt funderet netværk og faglig indsigt, som kan bidrage til at skabe en større indsigt i markedet og direkte interaktion med økosystemet og beslutningstagere.

Læs mere om, hvordan DI USA hjælper danske virksomheder med rådgivning, markedsindsigt og meget mere her.

Tilmeld

Green Build & Energy Efficiency Delegation New York

Fra den 25.-27 januar 2022 afholder DI’s kontor i New York en Green Build & Energy Efficiency delegation, der har til formål at fremme danske løsninger inden for energieffektivitet og byggerenovering i New York.

Eksportfremstødet vil tage form af rundbordsmøder, seminarer, workshops, webstedsbesøg, bilaterale møder og netværksaktiviteter med relevante lokale aktører i New York.

Med det store potentiale for eksport af grønt løsninger til New York, stræber delegationen efter at skabe muligheder for danske virksomheder, der tilbyder ekspertise til grøn omstilling af bygninger og energieffektivitet. Deltagende virksomheder vil have mulighed for at præsentere sine løsninger og indgå i direkte dialog med de deltagende beslutningstagere.   

Læs mere om programmet og tilmelding (Senest d. 13. december 2021)

Mads Engel Pedersen
Skrevet af:

Mads Engel Pedersen

Mille Munksgaard

Mille Munksgaard

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4631
  • Mobil +45 2077 0611
  • E-mail mimu@di.dk

Relateret indhold