Vi rådgiver dig

Regler i udlandet for medarbejdere

DI Business Development hjælper dig med vejledning, råd og gode lokale kontakter, når du skal sende medarbejdere ud i verden – uanset om medarbejderen skal levere en tjenesteydelse, ud på en koncernintern udstationering, ansættes lokalt eller arbejde remote fra udlandet.

Hvert land har sine egne regler, som virksomheden skal følge, når medarbejdere arbejder over en landegrænse.

Selv inden for EU er der store forskelle på de enkelte landes regler, selv om EU-landene har en del fælles regelsæt, de skal bygge deres nationale regler på. 

Uden for EU/EØS – i de såkaldte tredjelande – er det som udgangspunkt de lokale regler, som virksomheden skal følge.

Uanset om medarbejderens rejse går til EU/EØS eller tredjelande, kan DI Business Development hjælpe dig på vej med råd, vejledning og gode lokale kontakter.

Virksomhedsetablering og lokalansættelse i udlandet  

Virksomheder, der ønsker at opsøge nye markeder og vil starte med en fast tilstedeværelse med egne medarbejdere ”on the ground”, kan få hjælp hos DI International Business Development.

På markeder, hvor DI er repræsenteret med eget kontor, kan DI hjælpe med etableringen af virksomheden lokalt og hjælpe med ansættelse af medarbejdere i denne.

I DI´s populære ”Own Man In”-løsning kan virksomheder ansætte medarbejdere lokalt i DI´s selskab uden at opstarte eget selskab. Læs mere om ”Own Man In” her.

I resten af verden, hvor DI ikke er repræsenteret, kan DI International Business Development hjælpe virksomheder via DI´s verdensomspændende netværk af lokale partnere.

Remote work

Flere medarbejdere ønsker mulighed for at arbejde hjemmefra i udlandet, og flere virksomheder vil udvide deres forretning til andre lande gennem den udenlandske medarbejders hjemmearbejdsplads.

Når medarbejderne arbejder i udlandet, er der flere forhold, der har indflydelse på, hvilke regler medarbejderen bliver omfattet af, og hvilke pligter arbejdsgiveren skal efterleve.

Medarbejderens tilstedeværelse kan betyde, at virksomheden etablerer fast driftssted, hvilket kan udløse skattepligt i arbejdslandet.  

DI International Business Development hjælper virksomheden med løsninger, når medarbejderne ønsker at arbejde hjemme fra udlandet, når virksomheden ikke er etableret i medarbejderens hjemme-arbejdsland.

Medarbejderne kan blive ansat via DI´s Own Man In, hvor DI er er repræsenteret med egne kontorer i flere lande. Læs mere om ”Own Man In” her.

I de lande, hvor DI ikke har egne kontorer, kan ansættelse af medarbejdere til remote work også ske via DI´s lokale partnere. Kontakt DI International Business Development for nærmere information og vejledning.

Udstationering som led i levering af en tjenesteydelse

Selv om virksomheden alene skal udsende sine medarbejdere til et andet land i en kort periode, er der en lang række regler og krav, virksomheden skal forholde sig til.

DI har udarbejdet en guide og en tjekliste, der hjælper virksomheder med at ”komme hele vejen rundt” om de vigtigste risici inden en forestående opgave i udlandet.

Ud over at afdække de opmærksomhedspunkter, der er knyttet direkte til udstationering af medarbejdere, hjælper værktøjerne med at opdage de ”afledte” pligter, som kan påvirke din virksomheds mulighed for at arbejde i udlandet, eller regler, som kan føre til en bøde ved manglende overholdelse. Tjeklisten hjælper også med at undersøge fordyrende regler, så virksomheden får afgivet tilbud på en opgave på et oplyst grundlag og mindsker risikoen for uventede omkostninger.

Udfordringer kan opstå selv ved forholdsvis korte opgaver i udlandet, hvor en montør kun skal af sted i nogle få dage for at udføre montage eller service på virksomhedens produkter. Eksempelvis når arbejdslandet mener, der er tale om en udstationering, som skal registreres i deres nationale register for udenlandske tjenesteydere.

Link til guides og værktøjer

Typisk industri-arbejde kan være en bygge- og anlægsopgave i udlandet

DI Byggeri og DI International Business Development har udarbejdet særlige landevejledninger for Norge, Sverige, Tyskland samt Færøerne og Grønland. Se mere her.

Vejledningerne er henvendt til bygge- og anlægsopgaver. Men andre virksomheder skal være opmærksomme på, at opgaver i udlandet, der er knyttet til en bygge- eller anlægsopgave – eksempelvis  montage i forbindelse med et nybyggeri – kan være underlagt byggeriets regler.

Det kan blandt andet betyde ekstra krav til registreringer i arbejdslandet eller krav til identifikationskort for at få adgang til byggepladsen. I Sverige er der ID06-kortet og i Norge HMS-kortet, hvor der stilles mange krav til fremvisning af dokumentation for virksomhedens og medarbejderens registreringer i arbejdslandet, før kortet kan udstedes. I nogle lande stiller myndighederne krav om fremvisning af A1-attest, for at medarbejderen kan komme ind på byggepladsen. 

Anita Kurowska Larsen

Anita Kurowska Larsen

Chefkonsulent

Jeppe Falck

Jeppe Falck

Chef for DI International Business Development

Relateret indhold