Loyalitetspligt

Medarbejderen er forpligtet til at opføre sig loyalt over for virksomheden såvel internt som eksternt. Medarbejderen må derfor ikke udføre handlinger, der direkte eller indirekte skader eller kan skade virksomheden, så længe medarbejderen modtager løn fra virksomheden.

Medarbejderen er i kraft af ansættelsesforholdet forpligtet til at opføre sig loyalt over for virksomheden såvel internt som eksternt. Opfylder medarbejderen ikke sin loyalitetspligt, vil virksomheden – alt afhængig af, hvor groft medarbejderen misligholder loyalitetspligten – kunne opsige eller bortvise medarbejderen.
 

Loyalitetspligtens indhold

Loyalitetspligten er et udtryk for virksomhedens forventning om, at medarbejderen ikke udfører handlinger, der direkte eller indirekte skader eller kan skade virksomheden, så længe medarbejderen modtager løn fra virksomheden. Loyalitetspligten betyder blandt andet, at:

  • medarbejderen ikke må røbe forretningshemmeligheder 
  • medarbejderen ikke må udtale sig negativt om virksomheden og dennes ansatte over for kunder og forretningsforbindelser 
  • medarbejderen ikke må påbegynde eller beskæftige sig med konkurrerende virksomhed
  • medarbejderne ikke må stjæle fra arbejdsgiveren.

Loyalitetspligten gælder under hele ansættelsen

Medarbejderens loyalitetspligt gælder fra ansættelsesaftalens indgåelse til ansættelsesforholdets ophør. Loyalitetspligten gælder derfor også under hele medarbejderens opsigelsesperiode – også selv om medarbejderen bliver fritstillet eller suspenderet af virksomheden.

Tidligere har markedsføringsloven kun forbudt tidligere ansatte at bruge og videregive forretningshemmeligheder i 3 år efter fratræden. Denne regel er nu ophævet, og forbuddet gælder i stedet tidsubegrænset. Tidligere ansatte må således først bruge og videregive oplysninger fra deres ansættelse, når disse ikke længere kan betragtes som forretningshemmeligheder. 

Medarbejderens loyalitetspligt kan forlænges til også at gælde efter ansættelsesforholdets ophør, hvis I skriftligt har aftalt en konkurrence- og kundeklausul med medarbejderen.

For medlemmer

I dybden med loyalitetspligt

Få svar på, hvad loyalitetspligten indeholder, om loyalitetspligten gælder under hele ansættelsen og efter ansættelsens ophør, hvad konsekvensen er, hvis medarbejderen ikke opfylder loyalitetspligten – og meget mere.

Gå i dybden

Artikel opdateret den 16.04.19

 

FÅ RÅDGIVNING

I Juravagten sidder DI’s eksperter i personalejura klar til at hjælpe dig, uanset om du har overenskomst eller ej.  Åbningstid er mandag-torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-16

Er du fra industrivirksomhed på Industriens Overenskomst?
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)


Er du fra en byggevirksomhed?
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Er du fra en transportvirksomhed?
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

Har du spørgsmål om funktionærer?
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Er du fra en service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed?
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

  Skriv til Juravagten

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter