Vikarer

Har virksomheden brug for ekstra arbejdskraft i en kortere eller længere periode, kan det være fordelagtigt at anvende vikarer. Der er væsentlige personalejuridiske hensyn at tage, uanset om I ønsker at ansætte en vikar direkte i virksomheden, eller I indlejer en fra et vikarbureau.

I kan ansætte vikarer på to måder:

  • direkte i virksomheden
  • gennem et vikarbureau.

Hvis I anvender vikarer ansat direkte i virksomheden eller lejer fra et vikarbureau, er der særlige regler, der regulerer ansættelsesforholdet. Vikarer er som udgangspunkt ansat i en tids- eller opgavebestemt stilling, der efterfølgende ophører uden yderligere varsel.

Vikarer skal behandles som egne medarbejdere

Ansætter I en vikar direkte i virksomheden, er vikaren omfattet af loven om midlertidig ansættelse. Hovedprincipperne i denne lov er, at ansættelsesvilkårene for vikaren eller den tidsbegrænsede ansatte ikke må være dårligere end de fastansatte, der udfører samme type arbejde. Det betyder, at vikaren er omfattet af de samme regler som enhver anden medarbejder, der udfører samme opgaver som vikaren.

Vikaransættelsen kan være begrænset til en bestemt tidsperiode eller til udførelsen af en bestemt opgave. Her ophører ansættelsesforholdet uden yderligere varsel enten på det angivne tidspunkt eller ved en konkret opgaves afslutning. Det samme gælder for vikarer, der ansættes direkte i virksomheden til at arbejde med handels- og kontorarbejde. De er omfattet af funktionærloven, og hvad der ellers gælder funktionærerne i virksomheden.

Læs mere på Tidsbegrænset og projektansættelse - DI (danskindustri.dk)

Vikarer fra et vikarbureau er ikke ansat i virksomheden

Når en virksomhed (i det følgende omtalt som ’brugervirksomheden’) anvender vikarer fra et vikarbureau, har vikarerne ikke status som medarbejdere i brugervirksomheden. Det er vikarbureauet, som er vikarernes arbejdsgiver, og vikarens ansættelsesforhold er reguleret gennem den ansættelsesaftale, som vikaren har indgået med vikarbureauet. 

Det er derfor vikarbureauet, der skal overholde lovgivningens almindelige arbejdsgiverforpligtelser over for vikarerne som for eksempel at:

  • Udstede et ansættelsesbevis til vikaren 
  • Udbetale løn
  • Administrere feriepenge
  • Udbetale G-dage.

Brugervirksomheden har dog også nogle forpligtelser, f.eks. skal der tegnes arbejdsskadeforsikring for vikarerne, da det er hos brugervirksomheden, at arbejdet udføres.

 

Skabeloner

Ansættelsesaftale til vikarbureauer

Hent

Reglerne

Vikarloven
For medlemmer

I dybden med vikarer

Få svar på, hvilke regler der gælder for vikarbureauer, der udsender vikarer efter vikarloven eller inden for overenskomst, og hvad der gælder for brurgervirksomheder, som anvender vikarer fra vikarbureaer.

Artikel opdateret den 01.04.23

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.