Vi rådgiver dig

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven er den lov, der regulere forholdene omkring arbejdsmiljøet i de danske virksomheder.

Loven gælder for alt arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Loven indeholder også en række bestemmelser om arbejde, der foregår privat og altså ikke udføres for en arbejdsgiver.

Hvad indeholder arbejdsmiljøloven?

På de fleste områder stiller arbejdsmiljøloven kun meget overordnede krav til, hvordan reglerne for arbejdsmiljøet skal være. Typisk foreskriver loven kun, at arbejdet skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Loven overlader det til ministeren at fastsætte de nærmere regler for, hvordan det skal ske.

På de områder, hvor selve arbejdsmiljøloven ikke er detaljeret, suppleres arbejdsmiljøloven med en lang række bekendtgørelser.

Hvis du derfor søger svar på, hvordan virksomheden skal forholde sig i forhold til konkrete problemer, er det tit i bekendtgørelserne, at svaret skal findes.

Enkelte områder er mere detaljeret beskrevet i selve loven. Det gælder reglerne om organisering af arbejdsmiljøarbejdet, kravet om udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV) og reglerne om unges arbejde.

Læs mere

Arbejdstilsynet er den styrelse og myndighed under beskæftigelsesministeriet, som er ansvarlig for arbejdsmiljøloven.

Arbejdsmiljøloven

Susanne Linhart

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4847
  • Mobil +45 2228 8475
  • E-mail sli@di.dk
Relateret