Arbejdsskader

Arbejdsskader er en samlet betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Få viden om, hvordan de to typer af arbejdsskader adskiller sig.

Ifølge loven kan der kun være tale om en arbejdsskade, hvis skaden opstår i forbindelse med arbejde/aktiviteter, der finder sted i arbejdsgivers regi og interesse. Det er lige meget, om arbejdet/aktiviteten er lønnet eller ulønnet, eller om arbejdet er varigt eller midlertidigt.

Det kan være en arbejdsulykke, hvis tilskadekomsten f.eks. sker i kantinen, under arbejdspladsens julefrokost eller på et kursus i forbindelse med arbejdet. Tilskadekomster, der sker på vej til eller fra arbejdet, er normalt ikke arbejdsulykker. De kan dog være omfattet af loven, hvis medarbejderen udfører arbejde for arbejdsgiveren undervejs, eller hvis transporten er arrangeret af arbejdsgiveren.

En arbejdsskade kan også ske i de ansattes private hjem ved hjemmearbejde. Læs regler for og eksempler på mulige arbejdsulykker i hjemmet.

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en skadevoldende hændelse eller påvirkning, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfører personskade - pludseligt eller inden for fem dage. Arbejdsulykker anmeldes via EASY.

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, modtager en anmeldelse vurderer de, om den hændelse, som beskrives i anmeldelsen, er egnet til at udløse den skade, som kan konstateres umiddelbart eller ved lægelig diagnose.

Hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes. Hvis skaden uanset behandling vil gå over af sig selv, er der derimod som udgangspunkt ikke tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand.

Vejledninger

Håndtering af alvorlige ulykker

Læs mere

Erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er betegnelsen for en arbejdsskade, der er opstået som følge af en længerevarende påvirkning gennem arbejdet eller arbejdsforholdene. En erhvervssygdom kaldes også en arbejdsbetinget lidelse.

Betingelserne for, at der er tale om en erhvervssygdom, er:

  • at der kan konstateres en årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen
  • at det ikke er andre forhold end de arbejdsmæssige, der har forårsaget lidelsen.
Erhvervssygdomme kan inddeles i to grupper:

Erhvervssygdomme ”på fortegnelsen”

For disse sygdomme er der en alment anerkendt og omfattende lægevidenskabelig dokumentation for, at der er sammenhæng mellem et bestemt arbejde og en bestemt sygdom.

Hvis en person har et arbejde og en sygdom, der på denne måde har en anerkendt sammenhæng, skal AES som udgangspunkt anerkende sygdommen som en erhvervssygdom. Hvis sygdommen ikke anerkendes som en erhvervssygdom, skal det være overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige.

I disse sager vil det derfor typisk være arbejdsgiveren eller AES, der eventuelt skal bevise, at sygdommen ikke skyldes arbejdet.

Andre erhvervssygdomme

Sygdomme, der ikke er "på fortegnelsen", har typisk ikke den samme grad af lægevidenskabelig dokumentation for en årsags-virkning sammenhæng mellem arbejdet og sygdommen.

AES skal i disse tilfælde se nøje på, om der er en sammenhæng mellem sygdommen på den ene side og den påvirkning, medarbejderen har været udsat for i forbindelse med arbejdet. I vurderingen ser man på, hvor kraftig påvirkningen har været, og hvor længe den har varet. Disse sager skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget for, at sygdomstilfældet kan anerkendes som en erhvervssygdom. Det skal sager om sygdomme "på fortegnelsen" ikke.

Arbejdsgivers objektive ansvar

I følge loven har arbejdsgiveren et objektivt ansvar i forbindelse med arbejdsskader. Det betyder, at når AES vurderer, om en hændelse skal anerkendes som arbejdsskade efter arbejdsskadeloven, ser de aldrig på, hvem der er skyld i hændelsen. Deres undersøgelser drejer sig udelukkende, om der er årsagssammenhæng mellem skaden og arbejdet /de forhold, som arbejdet foregår under. Med andre ord om hændelsen er "egnet" til at fremkalde skaden.

Anmeldepligt, sagsforløb og forsikring

Husk, at arbejdsgiveren har pligt til at anmelde en arbejdsulykke. Et sagsforløb for en arbejdsskadesag kan tage lang tid. Arbejdsgiveren skal tegne en arbejdsskadeforsikring hos et forsikringsselskab for dækning af arbejdsulykker.

Det er læger og tandlæger, der har pligt til at anmelde erhvervssygdomme og ikke arbejdsgiveren. Et sagsforløb for en arbejdsskadesag kan tage lang tid. Erhvervssygdomme og arbejdsulykker er forsikringsdækket på to forskellige måder. Læs mere om forsikringsdækning.

Tand- og brilleskader

I forbindelse med arbejdet kan der opstå tand- eller brilleskader. I disse tilfælde er der nogle særlige forhold, der gælder:

Tandskader

For at en tandskade kan betragtes som en arbejdsskade efter arbejdsskadelovgivningen, kræves det, at der er såkaldte "ekstraordinære forhold", der gør sig gældende. Det kan f.eks. være, at en genstand er sprunget op og har ramt medarbejderen på munden og derved har slået tænder løse.

Hvis en medarbejder derimod knækker en tand ved at tygge på en lille sten eller lign. i rugbrødet i kantinen, regnes det normalt ikke for at være et "ekstraordinært forhold."

Brilleskader

For at en brilleskade kan betragtes som en arbejdsulykke, skal brillen beskadiges under brug og som følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under.

Artikel opdateret den 01.04.22

Susanne Linhart

Susanne Linhart

Chefkonsulent

Kirstine Spiegelenberg

Kirstine Spiegelenberg

Seniorchefkonsulent

Relateret indhold