09.04.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Ændrede krav til brugsanvisninger for kemikalier

Kravet om udarbejdelse af skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger ophæves den 1. juli 2019, og der indføres metodefrihed.

Kravet om udarbejdelse af skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger ophæves den 1. juli 2019. Det fremgår af ændringer af bekendtgørelserne om arbejde med stoffer og materialer samt om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.


Bag ændringerne ligger, at der fremtidigt vil være metodefrihed til at vælge andre løsninger end arbejdspladsbrugsanvisningerne til at instruere medarbejderne. Det kan f.eks. være billeder eller film. Samtidig lægges der op til, at man instruerer med fokus på arbejdsprocesserne fremfor på enkeltstoffer.

Hvis man har velfungerende arbejdspladsbrugsanvisninger, vil disse stadig kunne opfylde reglerne suppleret med angivelse i APV’en.
Når kravet om skriftlige arbejdspladsbrugsanvisninger bliver ophævet, vil der i stedet blive sat øget fokus på den kemiske risikovurdering, som arbejdspladserne skal lave. Den kemiske risikovurdering er en række ekstra forhold, der skal inddrages i APV-arbejdet, når der er farlig kemi på arbejdspladsen.

Samtidig vil der blive sat et øget fokus på oplæring og instruktion.
Arbejdstilsynet arbejder på en AT-vejledning til nærmere beskrivelse af kravene, og der vil også blive fulgt op med brancherettede BFA-vejledninger. 

Bekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2019 om ændring af bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) (Ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger m.m.)

Bekendtgørelse nr. 255 af 19. marts 2019 om ændring af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer (Ophævelse af kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger m.m.)

Bent Horn Andersen

Bent Horn Andersen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3774
  • Mobil +45 2229 0289
  • E-mail bhan@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.