Når sommervarmen kommer til de danske breddegrader.

Colourbox
24.06.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Sommervarmen på arbejdspladsen

Sommerferien er startet. Hvis vi får en hedebølge i år, er det godt at kende reglerne for, hvor varmt der må være på arbejdspladsen. Få et overblik her.

Hvor varmt må der være på arbejdspladsen i sommervarmen?

Temperaturen skal være ”passende” på en arbejdsplads. En passende temperatur afhænger af, hvilke fysiske anstrengelser der er i forbindelse med arbejdet. Varmen skal fordeles jævnt i arbejdsrummet, så der ikke forekommer træk eller kuldestråling.

Ved stillesiddende arbejde bør temperaturen være på 20-22°C ved normale klima- og arbejdsforhold. Ved hedebølge gælder der særlige vilkår.

Arbejdstilsynets har retningslinjer for højeste og laveste temperaturer i et arbejdsrum. 

  • Minimum 18°C ved stillesiddende og stillestående arbejde.
  • Minimum 15°C ved let fysisk arbejde.
  • Minimum 10°C ved hårdt fysisk arbejde.
  • Maksimum 25 °C ved stillesiddende arbejde.

Under for eksempel en hedebølge må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25°C i rummet, og virksomheden bør sikre de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare. Sørg for adgang til frisk drikkevand.

Ansatte med stillesiddende arbejde skal have pauser, hvis temperaturen er over 35°C. Ved fysisk arbejde skal der gives pauser, når temperaturen er over 32°C.

Husk også beskyttelse imod solen i form af tøj eller solcreme ved udendørs arbejde.

Hvornår er der ”ekstremt varme omgivelser”?

Ved ekstremt varme omgivelser forstås arbejde i situationer, der svarer til tropisk klima. Det vil sige, at temperaturerne er over legemstemperaturen (37°C). Virksomheden skal da sikre, at: 

  • hvileperioderne/pauserne holdes i kølige omgivelser.
  • beklædningen er let, løstsiddende tøj, helst af bomuld.
  • Hovedet skal dækkes, hvis man er udsat for strålevarme på hovedet.
  • Der skal være adgang til frisk drikkevand. Dehydring er en væsentlig risikofaktor for akutte symptomer ved arbejde i stærk varme.

Læs mere

Arbejdstilsynet har regler for temperaturer ved arbejde.

Faste arbejdssteder Stærk varme og kulde Hedebølge?

Bent Horn Andersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3774
  • Mobil +45 2229 0289
  • E-mail bhan@di.dk
Relateret