Husk den kemiske risikovurdering, listen over de farlige stoffer og materialer samt en grundig mundtlig instruktion af de ansatte.

Colourbox
28.10.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Kemisk risikovurdering (APV) og instruktionspligt - nye muligheder

Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) er ophævet. Få den seneste information om konsekvenserne her.

Den 1. juli 2019 blev kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) ophævet.

Baggrunden var en oplevelse af, at de ressourcer, der blev brugt på at udarbejde APB’er, ikke stod mål med effekten på arbejdsgiverens instruktion.

Samtidig ønskedes mere fokus på risikovurdering af farlige processer fremfor på de enkelte farlige stoffer samt metodefrihed, i hvordan de ansatte skulle instrueres. F.eks. skal man kunne benytte sig af mere målrettede arbejdsinstrukser, piktogrammer, film m.m.

Målet er at give bedre muligheder for at forbedre arbejdsmiljøet gennem metodefrihed. Det er en god mulighed for at få en mere systematisk tilgang ved planlægning af det kemiske arbejdsmiljø.

Baggrund for ændringerne

Der har i mange år været krav om, at arbejdsgiveren som led i den almindelige APV skal lave en kemisk risikovurdering – også kaldet kemisk APV. Resultatet af risikovurderingen kunne dokumenteres i APB’en, hvoraf det fremgik, hvordan man skulle arbejde sikkert med farlige stoffer og materialer.

Ved at fjerne kravet om APB, er der kommet mere fokus på den kemiske risikovurdering og instruktions- og tilsynsforpligtelsen.

Kemisk risikovurdering

Udgangspunktet for den kemiske risikovurdering er leverandørens sikkerhedsdatablade samt anden viden, der er i virksomheden om arbejde og udsættelse for farlige stoffer. Det kan f.eks. også være viden om, at der dannes svejserøg eller udvikles støv fra processer, som man bør inddrage i risikovurderingen.  

Liste over farlige stoffer og materialer og leverandørbrugsanvisninger

Arbejdsgiveren skal have en liste over de farlige stoffer og materialer med henvisning til sikkerhedsdatablade, og de ansatte skal have adgang til dem.

Ved den kemiske risikovurdering (kemisk APV) skal man inddrage følgende syv vurderingselementer, som dog ikke skal være skriftligt dokumenteret:

  • stofferne og materialernes farlige egenskaber,
  • udsættelsesgraden, -typen og varigheden,
  • omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden,
  • virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes,
  • erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser,
  • Arbejdstilsynets grænseværdier,
  • leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Hvis man ved risikovurderingen kommer frem til, at der er behov for forbedringer, skal det indføjes i den almindelige APV’s handlingsplan. Man kan også i handlingsplanen indføje, at man rent faktisk har vurderet diverse processer, og at foranstaltningerne var i orden. Derved har man dokumentation for, at man har gennemført risikovurderingen. Det kan dog også nævnes i et referat fra AMU.

Mundtlig instruktion af de ansatte

Den mundtlige instruktion af de ansatte er baseret på  kemiske risikovurdering og skal omfatte følgende områder:

  1. De farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen.
  2. Opbevaring: Hvordan stoffer håndteres og opbevares sikkert.
  3. Korrekt brug. Sikkerhedsforanstaltninger under arbejdet, herunder brug af værnemidler.
  4. Uheld: Foranstaltninger ved uheld, spild, brand mv.
  5. Affald: Bortskaffelse af stoffer.

Ved kræft- og allergifremkaldende eller giftige stoffer

Hvis der anvendes særligt farlige stoffer som f.eks. kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller giftige stoffer, eller hvis risikovurderingen på anden måde har vist, at der er en særlig risiko ved en proces, skal den mundtlige instruktion understøttes af skriftligt materiale.

Det kan være eksisterende arbejdspladsbrugsanvisninger eller arbejdsinstrukser, men behøver ikke at være på skrift. Det kan også være piktogrammer, billeder eller videoer. Det kan f.eks. være i form af skemaer med billeder af de konkrete værnemidler og andre foranstaltninger.

Der er således metodefrihed, i hvordan instruktionen gives – både den mundtlige og den skriftlige. Instruktionen skal gentages f.eks. senest hvert tredje år sammen med APV’en. Arbejdsgiveren skal løbende føre tilsyn, og konstateres der problemer, løses disse med det samme eller indføjes i APV’ens handlingsplan. 

Bent Horn Andersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3774
  • Mobil +45 2229 0289
  • E-mail bhan@di.dk
Relateret