Intro - psykisk arbejdsmiljø

Regler, aftaler og best practice relateret til virksomhedens arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Et godt psykisk arbejdsmiljø er af væsentlig betydning for medarbejdernes sundhed, trivsel og engagement såvel som for virksomhedens produktivitet og fortsatte udvikling.

Arbejdsmiljøloven påbyder arbejdsgiveren at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Dette gælder også det psykiske arbejdsmiljø. En effektiv forebyggelse og håndtering af problemer i det psykiske arbejdsmiljø kræver, at alle på arbejdspladsen tager et ansvar.

DI understøtter medlemmernes indsats for at sikre og udvikle et godt og produktivt psykisk arbejdsmiljø, dette gennem juridisk bistand,  Ledelsessparring samt partssamarbejde.

Tilsyn fra Arbejdstilsynet?

Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes psykiske arbejdsmiljø, herunder i relation til risikofaktorer, der direkte eller indirekte er knyttet til den enkeltes arbejdsfunktion samt i sager om krænkende adfærd, herunder mobning og chikane.

TekSam - en partsaftale om psykisk arbejdsmiljø

Partsaftaler kan erstatte Arbejdstilsynets tilsynsforpligtelse. For virksomheder omfattet af industriens overenskomst og/eller Industriens Funktionæroverenskomst, er der mellem DI og CO-industri, i regi af samarbejdsorganet TekSam, indgået en aftale, der indebærer, at organisationerne har overtaget Arbejdstilsynets forpligtelse til at påse overholdelsen af bestemmelserne vedr. krænkende handlinger, herunder mobning og chikane.

Få hjælp fra DI

Du finder information om forebyggelse og håndtering af problemer i det psykiske arbejdsmiljø under de andre menupunkter. DI’s medlemsvirksomheder kan altid kontakte DI’s arbejdsmiljøenhed, såfremt der er behov for hjælp til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø.

Jan Lorentzen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3632
  • Mobil +45 2328 5264
  • E-mail jlo@di.dk
Relateret