Weekendarbejde

Der er ingen lovgivning, som regulerer weekendarbejde, men i mange overenskomster er der regler om dette. Der er derfor ingen lovregler for, hvorvidt medarbejdere kan arbejde i weekenden, men hvis jeres medarbejdere er omfattet af en overenskomst, skal I undersøge, hvorvidt det er muligt at sætte dem til weekendarbejde, og hvordan arbejdet i så fald er reguleret.

Weekendarbejde er en arbejdsform, hvor medarbejderens fulde arbejdstid placeres i weekenden. Weekendarbejde er ikke en arbejdsform, der er beskrevet i lovgivningen, men udelukkende i overenskomsterne.

Det fremgår af overenskomsterne om arbejde i weekenden skal aftales med medarbejderne, eller om det kan pålægges medarbejderne.

Funktionærer uden overenskomst

Der er ingen regler om weekendarbejde for funktionærer. Funktionærloven begrænser ikke funktionærer i at udføre weekendarbejde. Derfor kan virksomheden og funktionæren godt indgå en aftale om, at arbejdet skal udføres i weekenden.

Overenskomstdækkede medarbejdere

En række overenskomster giver adgang til weekendarbejde. Det er derfor vigtigt, at virksomheden undersøger, om overenskomsten giver adgang til weekendarbejde.

Hvis virksomheden er dækket af en overenskomst med regler om weekendarbejde, kan virksomheden ansætte medarbejdere til arbejde i weekenden. Virksomheden kan også indgå en aftale med eksisterende medarbejderne om at arbejde i weekenden. Disse medarbejdere vil udelukkende være ansat til arbejde i weekenden og må ikke have andet lønnet arbejde i hverdagene, da hverdagene skal bruges på hvile.

Medarbejderne, der arbejder som weekendarbejdere, skal arbejde 24 timer, der normalt ligger placeret på lørdage og søndage med 12 timer hver dag.

For medlemmer

I dybden med weekendarbejde

Få svar på, om funktionærer må udføre weekendarbejde, hvilke regler der gælder for medarbejdere omfattet af overenskomst, hvis de skal udføre weekendarbejde, hvad weekendarbejdere skal have i løn, om virksomheden kan flytte en weekendmedarbejder over på daghold – og meget mere.

Gå i dybden

Artikel opdateret den 01.04.23

Se også

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.