Løntilskud til voksenlærlinge

Jobcentrene yder i en række tilfælde løntilskud til voksenlærlingeforløb.

Jobcenteret kan i en række tilfælde yde løntilskud til virksomheder, som indgår uddannelsesaftale med en elev eller lærling, som er over 25 år.

Tilskuddet ydes alene til praktikdelen af erhvervsuddannelsen.

Der er en række kriterier for at være berettiget til tilskuddet, herunder hvorvidt den ufaglærte medarbejder kommer fra ledighed eller beskæftigelse, ligesom der for nogle medarbejdere med en forældet erhvervsuddannelse kan være mulighed for at opnå tilskuddet. Læs mere på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Information og ansøgning

Virksomheden skal rette henvendelse til jobcenteret i den kommune, hvor lærlingen/eleven har bopæl, for yderligere information og ansøgning om løntilskud til voksenlærlinge.

Ansøgning og de minimis

Ansøgning om tilskud skal ske senest en måned efter, at uddannelsen er påbegyndt. Hvis ansøgningen indgives på et senere tidspunkt, træffes afgørelse om ydelse af tilskud på baggrund af, om betingelserne var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Tilskud kan herefter ydes fra ansøgningstidspunktet og i en resterende periode.

Tilskuddet til voksenlærlinge er omfattet af EU's de minimis-støtte-ordning. Det betyder, at der er et loft over det beløb, jobcenteret kan bevillige i støtte til den enkelte virksomhed over en periode på tre regnskabsår. Støtteloftet er som udgangspunkt EUR 200.000 (ca. 1,5 mio. kr.). Der gælder andre regler og tærskler inden for transport, landbrug og fiskeri.

Virksomheden skal selv holde styr på, hvor meget de minimis støtte, den tidligere har modtaget. I forbindelse med ansøgning om voksenlærlingetilskud skal virksomheden udfylde en de minimis erklæring eller en tro og love erklæring, som fremgår af ansøgningsblanketten.

Spørgsmål om de minimis forordningen kan rettes til Erhvervsministeriet.

 

Artikel opdateret den 01.04.23

Birgitte Winge

Birgitte Winge

Chefkonsulent

Inge Steen Mikkelsen

Inge Steen Mikkelsen

Seniorchefkonsulent

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.