07.06.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Lønsamtaler udfordrer lederne

Lønsamtalens omdrejningspunkt er en drøftelse af medarbejdernes kvalifikationer, præstationer og adfærd set i forhold til arbejdspladsens mål, resultater og værdier. Det kan være udfordrende for særligt yngre og mindre erfarne ledere, der ofte er nervøse for, at konfliktelementet i samtalen kan udvikle sig til en dårlig relation til medarbejderen, hvis medarbejderens forventninger ikke kan indfries.

Sådan bliver du klar til lønsamtalerne med dine medarbejdere
En lønsamtale består af tre faser, og det er dig, der styrer samtalen:

  • Forberedelse – afsæt tid før samtalen til at vurdere din medarbejder. Det er her, du får argumenterne på plads. Tjek lønstatistikker og muligheden for at honorere med andet end løn. Det kan eksempelvis være andre personalegoder.
  • Gennemførelse af samtalen – fremlæg dine argumenter tydeligt og præcist, og kom med konkrete eksempler fra hverdagen. Sørg for at give din medarbejder en fair behandling. Lyt og afvent medarbejderens reaktion. En lønsamtale varer kun 10 minutter, så vær sikker på, at budskabet er forstået, når samtalen er slut
  • Opfølgning – følg op på de emner, der blev diskuteret til lønsamtalen. Hold, hvad du lover, og overhold aftalen så hurtigt som muligt efter samtalen.

Do’s & don’ts under samtalen
Der er en række guidelines, du som leder med fordel kan følge for at komme godt igennem lønsamtalen med medarbejderen:

Do’s 
- Strukturér samtalen på forhånd
- Tænk over, hvordan du giver og modtager kritik
- Vær bevidst om dit kropssprog
- Lyt aktivt til din medarbejder

Don’ts
- Du ser ikke din medarbejder i øjnene
- Du har travlt og haster igennem samtalen
- Du lægger ansvaret over på den øvrige ledelse
- Du mangler argumenter og eksempler

  

Har du brug for hjælp?

I DI hjælper vi dig gerne med at strukturere forberedelse, gennemførelse og opfølgning på lønsamtaler, og vi træner desuden lønsamtalen ved hjælp af cases og eksempler fra jeres egen kontekst.

 

Du kan kontakte DI’s chefkonsulent Jens Halmø på tlf. 4196 3024 eller mail: jeha@di.dk for at høre mere.

Skrevet af:

Jens Halmø