02.07.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Fra filantropi til forretning - FN’s Verdensmål i praksis

Er du bevidst om, at det øger virksomhedens tiltrækningskraft blandt unge medarbejdere, hvis din virksomhed bidrager til løsningen på verdens store klimaudfordringer? Til DI’s arrangement, LEDER:BOX #3 i september 2019, får du inspiration til, hvordan du kan komme godt fra start eller tage næste skridt i arbejdet med FN’s Verdensmål.

FN’s Verdensmål er på dagsordenen, men det kan være svært at se, hvor man kan starte det gode arbejde i praksis. Uanset din virksomheds størrelse kan du gøre en forskel, også selvom du ikke har uanede ressourcer at kaste efter arbejdet med FN’s Verdensmål.

”Greenwashing” skræmmer unge væk

LEDER:BOX #3 tager blandt andet emnet ”greenwashing” op og synliggør, hvordan vi kommunikerer troværdigt, tiltrækker de dygtigste medarbejdere og sikrer, at medarbejderne kan genkende virksomhedens holdninger til Verdensmålene i hverdagen.

Til DI’s seneste LEDER:BOX i maj måned deltog fire unge mennesker i en paneldebat om ledelse af unge og på et spørgsmål fra salen om, hvorvidt det gør en forskel om virksomhederne engagerer sig i Verdensmålene, svarede Jakob Kjærside på 23 år:

”Jeg vil helst arbejde i en virksomhed, der forsøger at gøre en forskel. Men det er dybt utroværdigt, hvis de bare lader som om og reelt ikke har engageret sig. Så vil jeg helt klart foretrække en ærlig udmelding i stil med ’det har vi ikke haft energi til’ eller ’det gider vi ikke’”.

Gør det komplekse håndgribeligt

Med 17 mål og 169 delmål kan Verdensmålene umiddelbart virke som en uoverskuelig mundfuld for de fleste virksomheder, så hvordan kan man overhovedet tage hul på arbejdet i praksis?

Til LEDER:BOX #3 i september 2019 vil du få indsigt i en enkel og lettilgængelig metode, der kan sætte din virksomhed i stand til at integrere Verdensmålene i kerneforretningen, bidrage til en bæredygtig agende og samtidig levere resultater.

Gennem cases får du inspiration fra andre virksomheder og deres erfaringer med at omsætte Verdensmålene til konkrete handlinger og forretning, og du får indsigt i, hvem du med fordel kan samarbejde med i virksomheden, når du tager nye initiativer.

  

Om LEDER:BOX

Du kan læse mere og tilmelde dig LEDER:BOX – både den kommende og fremtidige – gratis her.

Du er også velkommen til at kontakte Susanne Praefke Svendsen på sps@di.dk eller Danielle Bjerre Lyndgaard på dbl@di.dk

Danielle Bjerre Lyndgaard
Skrevet af:

Danielle Bjerre Lyndgaard

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.