Getty Images

06.05.20 HR, Ledelse og Uddannelse Nyheder

Ledelsesmæssig lynomstilling – vi har næsten vænnet os til den nye virkelighed

På et tidspunkt, hvor de sociale medier er ved at koge over af velmente bud på ’corona-ledelse’, og hvor personlige ’synsninger’, faglige kæpheste og forskningsbaseret viden nærmest smelter sammen, kan det opleves som lidt af en jungle for ledere at finde rundt i. Særligt, når mange ledere i forvejen har travlt med at agere i en temmelig anderledes version af virkeligheden.

Heldigvis er der allerede nu forskere, som har været i felten for at undersøge, hvad ledelse i corona-tider blandt andet handler om. Som altid er ledelsesopgaven afhængig af konteksten, den udøves i, og alligevel er der en række tendenser, der ser ud til at gå igen på tværs af brancher, geografi og virksomhedsstørrelse m.v.
  

Noget af det, der har overrasket os mest, er, at de fleste virksomheder faktisk oplever, at det er gået rigtig godt med en omstilling til andre former for ledelse under corona-krisen Lektor Steen E. Navrbjerg, FAOS, Københavns Universitet og professor Dana Minbaeva, Department of Strategy & Innovation

"En del virksomheder er – endnu – relativt upåvirket på bundlinjen, og produktiviteten er stadig høj, selv om en stor del af arbejdsstyrken arbejder hjemme. Selv en del af de, der er ramt på bundlinjen, har på rekordtid fået omstillet services og produktion, så de er tilpasset den nye situation. Mange oplever tilmed nærmest en form for eufori i den måde, hvorpå man som samlet virksomhed møder de nye udfordringer”, siger forskerne bag projektet lektor Steen E. Navrbjerg, FAOS, Københavns Universitet og professor Dana Minbaeva, Department of Strategy and Innovation. De fortsætter:

”Flere ledere fremhæver, at den danske model har været et vigtigt element i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, – fordi der har været en høj grad af tillid før krisen, bliver det også nemmere at opnå den fleksibilitet og det samarbejde, der er brug for under krisen.”

Produktiviteten er høj

Mange af de interviewede ledere vurderer, at produktiviteten stadig ligger relativt højt i forhold til det normale på denne tid af året og giver udtryk for, at det er rigtig udmærket, situationen taget i betragtning. Man kan grundlæggende sige, at i de virksomheder, som stadig har arbejde, der skal udføres, er produktiviteten (fortsat) høj.

Mange virksomheder har stadig ordrer på bøgerne og selv om det, der produceres, ikke altid kan komme afsted til de international kunder og lagrene er ved at blive fyldt op, er der virksomheder, hvor det på mange måder stadig er ’business as usual’ et langt stykke ad vejen. Andre steder har man omlagt produktionen til nye produkter og projekter, skabt som en konsekvens af nye behov, der er opstået under krisen. Atter andre virksomheder, som har holdt helt lukket siden marts, har udnyttet tiden til at fremrykke de digitale projekter, som har været i pipelinen et stykke tid. Med andre ord: Verden står ikke stille, og mange bruger tiden lige nu til at finde på nye måder at møde fremtiden på.

Business Unit Director Morten G. Jakobsen, Vink Plast ApS, fortæller: ”Nu sælger vi materialer til en virksomhed, der producerer visirer, så vi har haft stor efterspørgsel efter nogle covid-19 relaterede produkter, som vi ikke solgte til tidligere, og kan samtidig mærke, at nogle af vores traditionelle industrikunder har haft mindre travlt fra midt i marts til nu. Men omsætningsmæssigt er både marts og april blevet ligesom, vi regnede med.”

Mental trivsel er vigtig

Virksomhederne erkendte hurtigt, at den mentale trivsel er vigtig under corona. Lederne har været gode til at rykke tættere på medarbejderne gennem en-til-en samtaler, uformelle samtaler, kaffemøder, online-spil, vinsmagning m.v. Alt sammen på de virtuelle medier, som mange af os er blevet rigtigt gode til at mødes på efter en stejl læringskurve. Mange af de ledere, der deltager i forskningsprojektet, mødes regelmæssigt med deres teams. Enten dagligt eller ugentligt. Alle lederne, forskerne har interviewet, er meget bevidste om, at deres medarbejdere er i meget forskellige situationer under corona og derfor har forskellige behov for ledelse. Flere af lederne er ligeledes opmærksomme på behovet for at balancere tilstedeværelse og fravær fra medarbejder til medarbejder.

Fleksibilitet er en nødvendighed

Lige netop bevidstheden om, at medarbejderne kan have meget forskellige behov, kalder på en høj grad af fleksibilitet hos lederne og i virksomheden som helhed.

Virksomhederne i forskningsprojektet er meget opmærksomme på den nye betydning ’work life balance’ har fået under corona (f.eks. når medarbejdere skal arbejde hjemmefra samtidig med, at de skal passe deres mindre børn, hjemmeskole de lidt større eller måske er i en risikogruppe) og forsøger i videst muligt omfang at være fleksible i deres tilgang til hjemmearbejde. I alle de virksomheder, der er blevet interviewet, var lederne opmærksomme på behovet for løbende kommunikation med medarbejderne og gjorde sig umage med at lykkes med det.
  

Jeg synes, at det er gået overraskende godt med virtuelle møder. Både vores ledergruppemøder og de medarbejderudviklingssamtaler, jeg har holdt. Jeg har holdt 3 – 4 medarbejderudviklingssamtaler virtuelt med kamera på, men jeg har også haft et par af samtaler, hvor vi bare har talt i telefon. Og jeg oplever, at det er gået rigtig godt Business Unit Director Morten G. Jakobsen, Vink Plast ApS

Vi rykker sammen

Som en af lederne udtrykte det ’Det er nærmest, som om de har fået ny energi, et nyt formål, ny kemi’. Men spørgsmålet er: Hvor længe kan vores virksomheder fortsætte med at fungere på det ’adrenalinsus’, der fulgte med chokket over nedlukningen? Et par af de interviewede ledere talte om en oplevelse af, at deres topledelse var blevet mere sammentømrede, bedre alignede og tilmed lod til at fungere endnu bedre sammen nu end før corona.

Teamledere kunne fortælle om medarbejdere, der ’strækker sig længere, end de plejer’ i forhold til deres opgaver, som tager nye initiativer – også ind i mellem uden for det – der ville være deres ’normale’ arbejdsopgaver.

Adrenalinsuset har fået virksomhedernes hjerter til at slå hurtigere, har øget blodtilførslen til virksomhedens hjerne og muskler og stimuleret alle vores sanser. Lige som i kamphandlinger kører virksomhederne på adrenalin. Indtil de er færdige med at kæmpe. Derefter breder der sig ofte en overvældende følelse af overlevelsesrelateret eufori. Men det er der, alting begynder at køre langsommere. Der energien slipper op, og vi mister fokus.

Hvad bliver det næste?

Så hvor længe kan vores virksomheder fortsætte med at fungere på det’ adrenalinsus’, som blev udløst af chokket over nedlukningen? Hvad sker der, når vi for alvor begynder at genåbne virksomhederne? Når alle skal tilbage til en ny hverdag? Måske en ny virkelighed? Hvordan får vi vores medarbejdere godt tilbage? Både dem, der har arbejdet hjemme, og dem der har været hjemsendt. Hvad med dem, der hele tiden er mødt op på virksomheden? Og hvad med dem, vi ikke længere har job til? Hvordan ser virkeligheden ud på den anden side af corona? Hvordan holder vi energiniveauet oppe? Hvordan kommer vi videre?

Virksomhederne må trække den relevante læring ud af den forgangne periode. Tage vigtige refleksioner og læring med, så alt det vi lærte undervejs ikke går tabt, når hverdagen melder sig igen. Både for at kunne anvende den nye viden i vores fremtidige hverdag, der hvor det giver mening og værdi, og for at forankre vores erfaringer i læring, som vi tager med os videre til næste gang, vi står i en form for krise.

Blandt de virksomheder, der deltager i forskningsprojektet, kan vi se, at flere er ekstremt opmærksomme på vigtigheden af at reflektere over de nye erfaringer, og allerede nu er i gang med at gøre sig klar til at anvende den nye læring fremover. Som en af lederne udtrykte det ’Allerede midt i april blev vi afdelingschefer bedt om at drøfte, hvad vi kan tage med os videre fra corona-krisen og ind i fremtiden.’

En ting er sikkert: det team, som lederne møder, når de alle sammen er samlet igen, vil være anderledes end det team, de sagde farvel til 11. marts.

  

Vil du vide mere?

Denne artikel er en del af kommunikationen omkring forskningsresultaterne fra projektet ’Virtuel ledelse i Coronatiden’, som er et samarbejde mellem FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, og Department of Strategy and Innovation på CBS og DI.

Projektet er støttet af Innovationsfonden. Du kan følge med i nyhedsbrevet (tilmeld dig her), hvor vi løbende kommunikerer resultaterne fra projektet og på LinkedIn i gruppen ’Virtuel Ledelse under Corona-krisen’.

Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Danielle Bjerre Lyndgaard, DI på dbl@di.dk, hvis du vil vide mere om forskningsprojektet.

Relateret