09.10.20 HR, Ledelse og Uddannelse Nyheder

Nyt webinar om aftalt uddannelse med støtte fra Industriens Kompetenceudviklingsfond

Virksomheder med medarbejdere, der arbejder på områder dækket af enten Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst, har mulighed for at opnå støtte til aftalt uddannelse fra Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Hør mere om mulighederne på webinaret, som finder sted 27. oktober 2020.

Som overenskomstdækket virksomhed har I en støttemulighed igennem Industriens Kompetenceudviklingsfond kaldet aftalt uddannelse.

Der er tidligere afholdt to webinarer om aftalt uddannelse, og I inviteres hermed til det tredje webinar med IKUF’s opsøgende konsulenttjeneste omhandlende aftalt uddannelse med støtte fra IKUF.

Tidspunkt: Tirsdag den 27. oktober kl. 9.00 – 10.00.

Dette webinar er for dem, som ønsker at høre mere om følgende emner:

  • Hvordan oprettes en individuel uddannelsesplan for en akademiuddannelse?
  • Hvor finder man information om forskellige uddannelser?

På mødet vil der også være god mulighed for at stille spørgsmål i chatten.

Præsentationen udsendes efter webinaret, og webinaret kan efterfølgende også ses eller genses på ikuf.dk, såfremt man ikke har mulighed for at være med live.

Hvis I ønsker at deltage, bedes I tilmelde jer på følgende link: Tilmelding til webinar

IKUF-sekretariatet udsender mandag den 26. oktober et link til de tilmeldte. Linket skal benyttes for at deltage i webinaret.

Tidligere webinarer om støtte til aftalt uddannelse fra IKUF

Webinar afholdt 19.06.2020:

Hvordan kommer man videre med at oprette uddannelsesplaner, når man skal udarbejde eller har oprettet en rammeaftale:

https://video.iu.dk/IKUF/intro.mp4

https://video.iu.dk/IKUF/rammeaftale.mp4

https://video.iu.dk/IKUF/Oprettelse.mp4

Webinar afholdt 20.08.2020:

Mulighederne og fordelene ved brug af aftalt uddannelse samt regelsættet og forudsætningerne for brugen deraf:

https://video.iu.dk/IKUF/200820%20Webinar%20Aftalt%20Uddannelse.mp4

Relateret