06.06.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Samme lønudvikling i udlandet som i Danmark inden for fremstilling

Den udenlandske lønudvikling inden for fremstilling var i 1. kvartal 2019 på samme niveau som i Danmark, nemlig 2,4 pct. Det er nu tredje kvartal i træk, at den udenlandske lønudvikling har været den samme som den danske.

I 1. kvartal 2019 stiger lønnen med 2,4 pct. i udlandet inden for fremstilling og er herved aftaget med 0,1 pct.-point i forhold til kvartalet forinden. I Danmark stiger lønnen ligeledes 2,4 pct. i 1. kvartal 2019, hvilket ligeledes er 0,1 pct.-point mindre end kvartalet før. Der har gennem de seneste tre kvartaler ikke været forskel mellem den udenlandske og danske lønudvikling inden for fremstilling. Siden 3. kvartal 2018 har den danske såvel som den udenlandske lønudvikling været aftagende inden for fremstilling.

Inden for byggeriet øges forskellen mellem den udenlandske og danske lønudvikling 

De udenlandske lønninger inden for byggeriet steg med 3,1 pct. i 1. kvartal 2019, hvilket er 0,3 pct.-point mindre end den danske lønudvikling. I Danmark har lønudviklingen ligget stabilt på 3,4 pct. de seneste tre kvartaler, mens den i udlandet er aftaget med 0,2 pct.-point. 

Højere lønudvikling i udlandet inden for handel     

I 1. kvartal 2019 stiger de udenlandske lønninger 2,4 pct. inden for handel. Det er 0,1 pct.-point mere end den danske. I lighed med den danske lønudvikling er denne aftaget i forhold til kvartalet før. I udlandet aftager lønudviklingen inden for handel med 0,2 pct.-point, mens den falder med 0,1 pct.-point i Danmark.

Relateret