20.08.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Tiltagende lønudvikling inden for fremstilling

I årets andet kvartal tiltog lønudviklingen med 0,1 pct.-point inden for fremstilling og endte herved på 2,5 pct. Lønstigningstakten på årsbasis for hele DA-området var 2,4 procent i 2. kvartal 2019, hvilket var 0,1 pct.-point mindre end kvartalet før.

Den svagt aftagende lønudvikling på DA-området drives af, at genebetalingernes andel af de samlede lønomkostninger aftager med 0,1 pct.-point og fritvalgsordningernes andel aftager med 0,1 pct.-point.

Lønstigningstakten for fortjenesten ekskl. genebetalinger er 2,6 procent i 2. kvartal 2019, hvilket er 0,1 pct.-point højere end kvartalet før. Hermed er lønudvikling i det store hele uændret fra 1. til 2. kvartal 2019 for DA-området under et.    

Lønudviklingen stiger en smule inden for fremstilling

       
Inden for fremstillingsvirksomhed tiltager lønstigningstakten med 0,1 pct.-point og lander på 2,5 pct. i 2. kvartal 2019. Den svagt tiltagende lønudvikling sker på trods af, at genebetalingernes andel af lønomkostningerne aftager med 0,1 pct.-point, ligesom bidragene fra fritvalgsordninger og pension aftager med 0,1 pct.-point.    

Samme lønudvikling i udlandet som i Danmark

Den udenlandske lønudvikling inden for fremstilling var i 1. kvartal 2019 på samme niveau som i Danmark, nemlig 2,4 pct. Det er nu tredje kvartal i træk, at den udenlandske lønudvikling har været den samme som den danske.

Tyskland

I de seneste offentliggjorte tal for lønudviklingen i Tyskland (4. kvartal 2018) lå den årlige tyske lønstigningstakt på 2,9 pct. inden for fremstilling, dvs.0,4 pct.-point højere end lønstigningstakten i Danmark i samme kvartal.

Sverige

I Sverige var den årlige lønstigningstakt i 1. kvartal 2019 2,0 pct. inden for fremstilling, hvilket er 0,4 pct.-point lavere end den danske lønstigningstakt i samme kvartal.

   

    

Relateret