Arbejdstilsynet tager udgangspunkt i én meters afstand mellem personer
Arbejdstilsynet, der fører kontrol med coronatiltag på virksomheder, har opdateret deres tekst om afstandskrav.
Teksten er nu således:
Sundhedsmyndighederne anbefaler, at man altid holder mindst 1 meters afstand til andre personer og gerne 2 meters afstand, når det er muligt. Der bør desuden fortsat holdes mindst 2 meters afstand til personer i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, ved aktiviteter med øget udånding (fx sang og fysisk anstrengelse), samt i situationer hvor der i øvrigt er øget risiko for smittespredning (små rum med dårlig ventilation) mv.
Det er således muligt at tilrettelægge og udføre arbejde med ned til 1 meters afstand.