Få inspiration på DI's Arbejdsmiljøkonference 2022

01.02.22 Vi rådgiver dig Nyheder

Konference – Morgendagens arbejdsplads

Den årlige Arbejdsmiljøkonference i DI afholdes den 2. marts 2022 på Hindsgavl Slot. Kom og hør om cybermobning, den hybride arbejdsplads, Vision Zero og tværkulturel ledelse.

Morgendagens arbejdsplads

Synet på arbejdsmiljø og arbejdsliv er i opbrud. Coronakrise, klimakrise, #metoo, arbejdskraftmangel, digitalisering og globalisering er blot eksempler på forhold, som udfordrer traditionelle måder at tænke arbejdsmiljøarbejde og arbejdsliv på, og som samtidigt indebærer nogle helt nye muligheder, der kalder på vores opmærksomhed.

Bliv inspireret den 2. marts 2022

PÅ DI’s arbejdsmiljøkonference den 2. marts 2022 adresserer vi nogle af de centrale udfordringer og muligheder. Til at inspirere os har vi inviteret nogle af landets største kapaciteter inden for deres respektive område, og vi får sågar fornemt besøg fra vores broderland Sverige. Vi glæder os også meget til igen at byde dig velkommen på Hindsgavl Slot i Middelfart.

Dagens emner 

På konferencen vil du blive opdateret på nyeste regler og nyeste trends i arbejdsmiljøarbejdet. Du vil få viden om nye hybride arbejdsformer, om cybermobning og digital chikane, om mangfoldighedsledelse, om tilgangen ”Vision Zero” til forebyggelse af arbejdsulykker, om ”sundhedsmiljø” som en ny ambitiøs måde at tænke arbejdsmiljø på samt om certificering efter ISO 45001. Endelig vil du også møde repræsentanter fra PostNord og Nobia A/S, der vil tale om henholdsvis hjemmearbejde og reduktion af muskel- og skeletbesvær.

Praktiske detaljer

  • Hvor: Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart
  • Hvornår: Den 2. marts 2022, kl. 9.00 - 16.00
  • Pris: 2.295 kr. for medlemmer (2.995 kr. for ikke-medlemmer)
  • Tilmelding og program: Her

På gensyn - vi ses på Hindsgavl Slot den 2. marts 2022

Jan Lorentzen

Jan Lorentzen

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3632
  • Mobil +45 2328 5264
  • E-mail jlo@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.