Hold fast i de nyttige erfaringer – hvordan tager vi ledelsesmæssig læring fra corona med videre?

I projektet ’Virtuel ledelse under corona-krisen’ tegner der sig en række tydelige mønstre og tilsvarende interessante nuancer. En af de ting, som træder særligt tydeligt frem, er et billede af, at de arbejdspladser, som bedst har formået at håndtere forandringerne under corona-krisen, er dem, der var bedst forberedt. Flere af de interviewede ledere har brugt ordet ’held’. Men måske handler det i endnu højere grad om parathed. Både ledelsesmæssigt og organisatorisk.

En parathed, som kan være nyttig at bringe med videre ind i fremtiden, nu hvor vi i endnu højere grad forhåbentligt vil opleve at være mere parate, end vi var denne gang.

Hold nu fast!

’I vores virksomhed har lederne lavet lister over alle de erfaringer, vi har gjort os, som vi gerne vil fastholde og tage med os videre i fremtiden, så de ikke bare går tabt’, siger Poul Koch, Group Purchase Manager, Bila A/S.

Uanset, om vi har oplevet os selv som heldige eller parate, er der al mulig grund til at lave en liste, som den lederne har lavet i Bila A/S. En liste med stort og småt mellem hinanden, erfaringer, erkendelser og læring fra en periode, som har vendt op og ned på hverdagen og som samtidig har været en vigtig anledning til at kigge på vores ’måder at gøre tingene på’ med nye øjne.

Her kan du læse om fire af de områder, som træder tydeligt frem i forskningsprojektet om ’Virtuel ledelse under corona-krisen’, og som måske kan være til inspiration i forhold til, hvordan I arbejder videre med jeres erfaringer og erkendelser i lige netop din virksomhed.

Digital parathed er ikke rent held

Det er tydeligt, at de virksomheder, som allerede havde omstillet sig eller var i gang med at omstille sig til en mere digitalt orienteret hverdag, var bedst stillet til at starte med. For mange virksomheder var corona det sidste skub ind i en digital transformation. Det handler både om at arbejde virtuelt og om virksomheder, der havde digitaliseret informationer, så de nemt kunne tilgås hjemmefra eller på anden vis havde nemmere ved at udføre hverdagens opgaver på distancen. 

’Heldet’ eller paratheden handler om, at man i virksomheden allerede var i gang med digitale løsninger, og at medarbejderne var hurtige til at tage ny teknologi til sig og kaste sig ud i at bruge den.

Ledelse på en ny måde

Hvis du som leder var vant til, at I aldrig benyttede jer at muligheden for at arbejde hjemme, har corona-krisen formodentlig betydet, at du er blevet tvunget til at lede i en mere kompleks hverdag, end du har været vant til. I begyndelsen af krisen var fokus primært på at udstikke rammer og pejlemærker, og derefter overlade til mellemledere og/eller medarbejdere selv at udfylde rammerne. 

I de virksomheder, hvor der allerede var en ledelseskultur præget af en høj grad af autonomi hos medarbejderne, har det været relativt nemt at lede virtuelt under corona-krisen, mens det har været væsentligt mere udfordrende for både ledere og medarbejdere, der har været vant til en tæt styring i hverdagen. Mange ledere er desuden blevet positivt overraskede over, hvor omstillingsparate medarbejderen har været og hvor høj en præstation, der er leveret, mens der er blevet arbejdet hjemme.

Gode relationer gør meget nemmere

Jo bedre relationer, der var mellem ledere og medarbejdere, mellem kolleger og mellem afdelinger inden corona-krisen, jo nemmere flyder kommunikationen virtuelt under krisen, og jo dybere emner kan vi drøfte virtuelt. Jo højere den sociale kapital var i virksomheden før krisen, jo nemmere er det at finde nye måder at kommunikere på. Nogle ledere er blevet opmærksomme på, at de med fordel kan have en tættere relation til visse af deres medarbejdere eller kolleger, og vil fremover have fokus på at styrke virksomhedens sociale kapital.

Erfaring er vigtig, – hvis man husker at bruge den

Uanset at finanskrisen og corona-krisen har meget forskellig karakter, har det alligevel vist sig, at mange af de ledere og medarbejdere, der oplevede finanskrisen, har kunnet trække på både erfaringer og værktøjer fra dengang. Det kaldes også ’double loop læring’, hvilket betyder, at man i virksomhederne har reflekteret over erfaringer fra finanskrisen, og med afsæt i disse har man skabt viden om, hvordan nye kriser kan håndteres.

Så …

For de organisationer, der havde høj social kapital, høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere, brugte deres erfaringer fra tidligere kriser og som allerede havde planer om en højere grad af digitalisering af organisationen, var overgangen til virtuel ledelse markant nemmere end for dem, som ikke havde mange af disse parametre på plads. Så når mange ledere bruger begrebet ’held’ om denne proces under corona-krisen, er spørgsmålet, om ikke heldet snarere er noget, virksomhederne har opsøgt. Derfor bliver det vigtigt, at tage erfaringerne, tankerne og erkendelserne fra corona-krisen med videre ind i fremtiden, så virksomhederne er endnu bedre rustet til at håndtere en fremtidig krise, – uanset hvilken karakter den måtte have.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Danielle Bjerre Lyndgaard, DI på dbl@di.dk, hvis du vil vide mere om forskningsprojektet. Du kan også tage kontakt til forskerne bag projektet lektor Steen E. Navrbjerg fra FAOS, Københavns Universitet og professor Dana Minbaeva, Department of Strategy and Innovation.

Denne artikel er en del af kommunikationen omkring forskningsresultaterne fra projektet ’Virtuel ledelse i Coronatiden’, som er et samarbejde mellem FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, og Department of Strategy and Innovation på CBS og DI. Projektet er støttet af Innovationsfonden.