Ny i lederjobbet – hvad nu?
Når man rykker op ad karrierestigen og bliver leder, er der mange ting, man pludselig skal have for øje. DI har udviklet et kursus til ledere, der vil blive klogere på, hvordan de skal gribe deres nye job an.
Som ny leder vil man opleve mange forandringer i sit arbejdsliv. Målet med DI’s nye kursus Ny i lederjobbet – hvad nu? er at klæde nye ledere på til at tackle forandringerne på bedst mulig vis.
At finde sig til rette i sin nye rolle
En af de ting, man særligt skal være bevidst om, når man bliver leder, er, at det ikke kun er ens titel, der ændrer sig. Det gør relationen til ens kolleger nemlig også. Derfor er det vigtigt at huske at spørge sig selv, hvad for en leder, man ønsker at være. På dette kursus får du vigtig viden og værktøjer til at lede, mens du også vil lære at sætte ord på din identitet og rolle som leder.
”Fra det øjeblik man har sagt ja til at blive leder, så sidder der sådan en lille spot og lyser over en hele tiden… Og det betyder, at det ikke er ligegyldigt, hvad man gør. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man siger tingene. Fordi alt, hvad man selv gør som leder, bliver legaliseret, idet man gør det,” siger Anne Birgitte Lindholm, der er underviser på kurset.
Et netværk med andre nye ledere
”Noget af det man også kan have rigtig meget glæde af når man er ny i lederjobbet, det er at diskutere alle de udfordringer som man har i dagligdagen med andre nye ledere. Og det er der også mulighed for at gøre på vores kursus Ny i lederjobbet”, fortæller Anne Birgitte Lindholm.
Mere information
Kurset Ny i lederjobbet – hvad nu? begynder d. 26. april 2022.
Lyder ovenstående interessant og kunne du godt tænke dig at vide mere?
Så læs mere her.
Hvis du allerede har været leder i et år eller to, men ikke tidligere har fået kurser i de grunlæggende ledelsesmetoder, anbefaler vi i stedet DI's lederuddannelse.
Har du været leder i mange år, men har mod på mere, anbefaler vi derimod DI's strategiske lederuddannelse.
Ny i lederjobbet – hvad nu?
Er du ny i lederjobbet? På dette kursus bliver du klædt på til at løfte din nye rolle som leder.