Danske virksomheder kan øge deres produktivitet med 28 pct. med digitalisering, viser undersøgelse fra IDA.

17.12.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Digitalisering rummer milliardpotentiale for danske virksomheder

Der ligger milliarder og venter på danske virksomheder, som kommer med på digitaliseringsbølgen. Men mange ledere ved ikke, hvor de skal begynde, og det spænder ben for udviklingen.

En undersøgelse fra IDA viser, at virksomheder i gennemsnit kan øge deres produktivitet med 28 pct., når de gennemfører automatisering. Det svarer til et potentiale i industrien på 86 milliarder kroner.

Men undersøgelsen viser desværre også, at 20 pct. af danske virksomheder har en lav digitaliseringsgrad. Særligt manglende prioritering i ledelsen spænder ben for, at potentialet bliver til virkelighed. Mange ledere står nemlig med spørgsmålet:

Hvor skal vi begynde?

Derfor lancerer DI forløbet “Kom i gang med digitalisering”, som giver viden, værktøjer og metoder til at få teknologi ind i forretningen. 

– Mange virksomheder træffer beslutninger om digitalisering på et mangelfuldt grundlag. Man skal selvfølgelig vide, hvad de enkelte teknologier kan. Men det er lige så vigtigt, at man kan forbinde det til sin forretning og se, om der er et potentiale. Formålet med forløbet er at lære ledere at se, hvor og hvordan digitalisering kan løse problemer og udvikle forretningen,” forklarer chefkonsulent i DI Thomas Skelbo.

Hvor klar er din virksomhed? 

Forløbet er opdelt i flere moduler. De bidrager hver især med en puslespilsbrik til, at din virksomhed kan øge konkurrencekraften og effektiviteten med digitale værktøjer. 

En af hjørnestenene er en digital modenhedsanalyse, som hjælper ledelsen med at få en ensartet forståelse af digitalisering, så de taler samme sprog.

Netop derfor opfordrer DI virksomhederne til at give flere ledere og nøglemedarbejdere mulighed for at deltage i forløbet. Det gør nemlig, at man kan tage fælles viden med hjem og arbejde praktisk med den i organisationen.

– Der er eksempelvis allerede en virksomhed, som har valgt at sende fire af sted på forløbet, fordi de ved, at digitalisering ikke kan fikses af én person alene. Det kræver samarbejde på tværs. Ved at deltage flere får man et fælles grundlag, så man kan arbejde i samme retning og komme i mål. Så jeg kan kun opfordre til, at man tager flere af sted på forløbet sammen, uddyber Thomas Skelbo. 
   

Det får du

I “Kom i gang med digitalisering” får du: 

  • Den nyeste teknologi mellem hænderne, så du blandt andet prøver virtual og augmented reality, kunstig intelligens, internet of things og 3D-print i praksis

  • Inspiration fra andre virksomheder, som med succes har øget konkurrencekraft og effektivitet gennem digitalisering

  • Et klart billede af din virksomheds modenhed i forhold til digitalisering og hvilke muligheder, teknologi skaber for din forretning

  • Redskaber til at sætte digitale projekter i gang i virksomheden og følge dem til dørs

Forløbet er delt op i flere moduler, hvor der både er tid til at få ny viden og værktøjer samt tid til netværk og erfaringsudveklsing. Når det er afsluttet, er der mulighed for at fortsætte i netværk med de øvrige deltagere.

Thomas Skelbo

Thomas Skelbo

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3217
  • Mobil +45 2467 2215
  • E-mail thsk@di.dk

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.