Foto: GettyImage

11.11.19 Vi rådgiver dig Nyheder

Husk at varsle ferielukning mellem jul og nytår

Hvis I skal nå at varsle medarbejdere til at holde ferie i forbindelse med jul og nytår, skal det ske senest den 23. november 2019.

Ferie mellem jul og nytår skal varsles senest den 23. november

Varsling af juleferie følger reglerne om restferie. Det betyder, at restferie skal varsles med mindst én måneds varsel.

Hvis I derfor ønsker at varsle ferie i perioden 23. - 31. december 2019, skal I gøre det senest den 23. november.

Særlige regler om ferielukning mellem jul og nytår

Der er særlige regler i ferieloven for ferielukning mellem jul og nytår.

Hvis virksomheden holder ferielukket mellem jul og nytår, og medarbejderen har optjent mere end 15 feriedage, er det virksomhedens ansvar at ”reservere” et antal feriedage, der svarer til antallet af feriedage mellem jul og nytår.

Det er kun for feriedagene mellem jul og nytår, virksomheden skal gemme feriedage. Det gælder således ikke for den 23. december.

Hvis medarbejderen har optjent mere end 15 feriedage, og virksomheden glemmer at gemme et antal dage, der svarer til antallet af feriedage mellem jul og nytår, har medarbejderen krav på løn.

Har medarbejderen ikke optjent 15 feriedage, finder bestemmelsen ikke anvendelse. I det tilfælde kan medarbejderen trækkes i løn i overensstemmelse med de almindelige regler om kollektiv ferielukning, hvis medarbejderen ikke har feriedage nok til den kollektive ferielukning.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter