Foto: Getty Images
01.10.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Lov om hjælp til børnefamilier under COVID-19 er trådt i kraft

Loven giver forældre til hjemsendte børn mulighed for midlertidigt at modtage barselsdagpenge, hvis barnet er konstateret smittet med COVID-19, eller barnet er hjemsendt som nære kontakter, fordi andre børn eller voksne på skolen eller i daginstitutionen er konstateret smittet. Loven giver mulighed for, at forældrene kan få dagpenge efter barselsloven, indtil barnet igen kan komme i institution eller i skole. (Opdateret 8. december 2020)

Forudsætninger for ordningen

Ordningen omfatter forældre til børn under 14 år. De omfattede forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Ordningen omfatter alene lønmodtagere i ansættelse.

Hvis forældrene bor sammen, og begge er lønmodtagere, er det en betingelse, at ingen af forældrene har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har betalte omsorgsdage eller afspadsering, de kan bruge til pasning af barnet. Medarbejderne er ikke afskåret fra at benytte ordningen, hvis de har mulighed for at afholde omsorgsdage eller afspadsering uden løn fra arbejdsgiver.

Hvis der er tale om et barn, der er konstateret smittet med COVID-19, skal forældrene desuden have brugt barnets 1. og 2. sygedag. Det er derudover en betingelse, at der ikke udbetales løn for samme dag eller holdes ferie.

10 arbejdsdage pr. barn

Der tildeles i alt 10 arbejdsdages dagpenge pr. barn i den periode, hvor ordningen gælder. Dagpengene udbetales for hele arbejdsdagen. Der kan i medfør af loven kun gives støtte til én forælder pr. hjemsendelsesdag.

Ret til barselsdagpenge under fraværet

Med ordningen indføres ikke en ret til fravær eller en ret til løn under fraværet.

Med ordningen ændres der i øvrigt ikke på gældende regler eller aftaler om ret til fravær eller ret til løn under fravær.

Barselsdagpengene udbetales direkte til forælderen og kan ikke udbetales som refusion til virksomheden, idet der ikke er ret til ydelsen, hvis der udbetales løn fra virksomheden.

Virksomheden skal anmelde fraværet til Udbetaling Danmark via Nemrefusion.

Ordningen gælder for fraværsdage fra lovforslagets ikrafttrædelse den 29. september 2020 til den 31. marts 2021. 

Lov om ændring af barselsloven (Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19)

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter