Foto: Getty Images
01.12.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Nye tiltag mod coronavirus i 17 kommuner i hovedstadsområdet

Myndighederne har oplyst, at smitten med COVID-19 i Danmark er på et højt niveau, særligt i en række kommuner i hovedstadsområdet. Derfor er der behov for tiltag i 17 kommuner, hvor kombinationen af et højt smitteniveau, befolkningstæthed og årstiden indebærer en risiko for, at smitten ekskalerer.

De nye tiltag erstatter de gældende lokale tiltag i de 11 kommuner på og omkring Vestegnen: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk, som blev iværksat den 2. november 2020.

De nye tiltag vil ligeledes gælde i seks nye kommuner: Dragør, Frederiksberg, Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk og Tårnby.

Særligt om arbejdspladser

Af særlig betydning for arbejdsgivere har myndighederne blandt andet oplyst, at offentlige og private arbejdsgivere i de nævnte kommuner kraftigt opfordres til at sikre, at medarbejdere, der har mulighed for at varetage deres arbejde uden fysisk fremmøde på arbejdspladsen, gør dette.

Ca. en fjerdedel af de lidt over 800.000, som arbejder i de 17 omfattede kommuner, arbejder inden for kontorbrancherne.

Relevante jobfunktioner, som i stort omfang kan arbejde hjemme, er for eksempel administrativt personale, sagsbehandlere uden borger- eller kundekontakt, ansatte inden for serviceområdet samt jobfunktioner, hvor borger- eller kundekontakt kan holdes gennem digitale kanaler. Der er ikke tale om en udtømmende liste.

Regeringen forventer, at ledelsen på alle både offentlige og private arbejdspladser gennemgår funktionerne på arbejdspladsen med henblik på, at så mange medarbejdere som muligt arbejder hjemme.

Styrket smitteopsporing

Der vil endvidere i Hovedstadsområdet været en styrket smitteopsporing på baggrund af nye reviderede nationale retningslinjer, herunder en udvidet definition af nære kontakter og anbefaling om screeningstest for andre kontakter end de helt nære.

Desuden iværksættes en styrket udgående og opsøgende indsats med henblik på effektiv opsporing og isolation, herunder opfølgende opkald dagene efter, at den smittede har modtaget positivt testsvar.

Gælder foreløbigt indtil 2. januar 2021

Tiltagene i hovedstadspakken vil gælde fra den 7. december 2020 og foreløbigt indtil 2. januar 2021.

Læs mere om den intensiverede indsat for at bremse COVID-19-smitte i hovedstadsområdet

Vejledninger

FAQ Generelt om arbejdsgiveres håndtering af coronavirus

Klik her

Har du brug for hjælp?

I Juravagten sidder DI's eksperter inden for ansættelsesret og personalejura klar, hvis du har brug for hjælp.

Åbningstider:

Mandag til torsdag kl. 8.00 - 17.00 
Fredag kl. 8.00 - 16.00

Telefon: 3377 3377
Mail: jura@di.dk

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter