Foto: Colourbox

04.05.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Ikke forskelsbehandling at opsige hørehæmmet lægesekretær

Der var ikke tale om forskelsbehandling, da en lægesekretær på grund af nedsat hørelse blev opsagt, fordi lidelsen betød, at hun ikke var kompetent, egnet og disponibel. Det har Østre Landsret slået fast.

Sygdom gav nedsat hørelse

Lægesekretæren blev ansat på et regionalt sygehus i 2006. Hun havde forud for ansættelsen i 2002 fået stillet diagnosen Meniéres sygdom. Sygdommen skyldes problemer med trykreguleringen i det indre øre, og symptomerne var svimmelhed, kvalme, opkastninger, hørenedsættelse, tinnitus og trykken for øret.

Lægesekretæren havde ikke frem til foråret 2015 haft nævneværdige symptomer eller fravær, men i løbet af sommeren 2015 blev tilstanden forværret, hvilket særligt gik ud over lægesekretærens hørelse. Lægesekretæren havde herefter svært ved at varetage arbejdsopgaver, som krævede kontakt med patienter samt andre hørekrævende opgaver.

Løbende samtaler om fravær og opgaver

I løbet af 2015 og foråret 2016 blev der jævnligt afholdt møder mellem lægesekretæren og hendes arbejdsgiver om sygefravær og om, hvilke arbejdsopgaver hun kunne varetage.

Lægesekretærens tilstand forbedrede sig i løbet 2015, men i sommeren 2016 skete der en markant forværring af tilstanden, og lægesekretæren blev herefter opsagt den 16. september 2016.

Anlagde sag om forskelsbehandling

Lægesekretæren anlagde herefter sag ved Retten i Nykøbing Falster med påstand om, at hun havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap som følge af hendes hørelidelse.

Hun mente ikke, at sygehuset havde foretaget passende tilpasningsforanstaltninger i forhold til hendes arbejdsopgaver, sådan som det kræves i henhold til forskelsbehandlingsloven. Lægesekretæren gjorde blandt andet gældende, at sygehuset ikke havde undersøgt mulighederne for bevilling af fleksjob, før hun blev opsagt.

Tilpasning til handicap

Parterne var under sagen enige om, at lægesekretærens lidelse udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Sygehuset mente imidlertid, at de havde iværksat hensigtsmæssige foranstaltninger i form af ændring af arbejdsopgaver og tilbud om nedsat tid.

Byretten frikendte sygehuset

Retten i Nykøbing Falster nåede frem til, at sygehuset havde truffet de foranstaltninger, der var hensigtsmæssige, for at medarbejderen kunne fortsætte arbejdet som lægesekretær, men at yderligere ændringer efter forværringen af hendes tilstand i august 2016 ville have pålagt sygehuset en uforholdsmæssig stor byrde.

Da lægesekretæren reelt ikke længere kunne varetage arbejdet som lægesekretær, var et fleksjob, herunder med offentligt tilskud, heller ikke en relevant foranstaltning, og sygehuset blev derfor frifundet.

Ankede dommen til Østre Landsret

Lægesekretæren ankede dommen til Østre Landsret. Under sagen var parterne nu enige om, at sygehuset havde foretaget de nødvendige tilpasninger frem til sommeren 2016, hvor lægesekretærens tilstand forværredes.

Lægesekretæren gjorde gældende, at sygehuset på dette tidspunkt på ny skulle have vurderet, om der kunne foretages yderligere tilpasninger af stillingen.

Ikke længere kompetent, egnet og disponibel

Landsretten nåede frem til, at de væsentlige funktioner i stillingen som lægesekretær bestod i telefonisk og direkte kontakt med patienter, pårørende mv. og skrivning efter lyddiktat, som er hørekrævende funktioner.

Landsretten fandt derudover, at sygehuset efter forværring af lægesekretærens tilstand i sommeren 2016 med rette havde konkluderet, at lægesekretæren ikke længere var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i stillingen som lægesekretær.

Landsretten nåede herefter frem til, at det ikke var muligt at iværksætte yderligere tilpasninger, der gjorde det muligt for lægesekretæren at udføre sit arbejde, fordi mulighederne for forbedring i form af handicaphjælpemidler eller ændring af de fysiske forhold måtte anses for udtømte.

Tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2 a indebar derfor ikke en pligt for sygehuset til at samle ikke-hørekrævende opgaver fra andre teams eller afdelinger i en stilling, som lægesekretæren kunne varetage, herunder eventuelt som fleksjob, idet der i så fald ville være tale om etablering af en ny stilling.

Landsrettens stadfæstede derfor byrettens dom.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Østre Landsrets dom af 28. februar 2020 i sag BS-14028/2018-OLR.

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter