Østre Landsret

Fotograf: Per Johansen
01.09.20 Vi rådgiver dig Nyheder

Hovedaftalens regler om opsigelse gælder også ved domstolene

Efter Hovedaftalen er det en betingelse for at kunne få godtgørelse for usaglig opsigelse, at medarbejderen har protesteret over opsigelsen inden for 14 dage. Da denne betingelse ikke var opfyldt, afviste Østre Landsret at behandle en sag om usaglig opsigelse.

Hovedaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation kaldes ofte ’arbejdsmarkedets grundlov’, fordi den indeholder de helt grundlæggende regler, som gælder for det private arbejdsmarked. Hovedaftalen har betydning for ca. 25.000 arbejdsgivere og ca. 650.000 lønmodtagere.

Hovedaftalens 14 dages-frist

Hovedaftalen indeholder en beskyttelse for medarbejderne imod usaglig opsigelse. Beskyttelsen er dog ikke ubetinget. For at være beskyttet imod usaglig opsigelse er det en betingelse, at medarbejderen over for arbejdsgiveren skal have protesteret over opsigelsen senest 14 dage efter opsigelsestidspunktet.

Den enkelte medarbejder kan overholde 14-dagesfristen ved personligt at protestere over opsigelsen, og overholdelse af fristen er derfor ikke afhængig af, om medarbejderen er medlem af et bestemt fagforbund.

Hvis 14-dagesfristen ikke overholdes, vil sagen blive afvist fra behandling i det fagretlige system, idet Afskedigelsesnævnet vil afvise at behandle sagen.

Sagen kort

En medarbejder blev i slutningen af 2016 opsagt af driftsmæssige årsager, fordi virksomheden ikke længere havde arbejde nok til de ansatte. Medarbejderen protesterede ikke over opsigelsen inden for 14 dage.

I stedet gik medarbejderen til sit fagforbund, der igennem en længere periode forholdt sig passivt til sagen.

Medarbejderens fagforbund protesterede først over opsigelsen otte måneder efter opsigelsestidspunktet. Efter et enkelt møde med virksomheden valgte fagforbundet imidlertid at indstille sagen mod virksomheden.

Medarbejderen fastholdt sit krav om godtgørelse og valgte herefter med hjælp fra sin egen advokat at udtage stævning mod virksomheden ved de almindelige domstole.

Østre Landsret

Medarbejderen gjorde gældende, at det ikke havde betydning for sager anlagt ved de almindelige domstole, om Hovedaftalens 14-dagesfrist var overholdt.

DI og virksomheden gjorde omvendt gældende, at 14-dagesfristen skal overholdes både i det fagretlige system og ved de almindelige domstole, hvis medarbejdere skal kunne påberåbe sig Hovedaftalens afskedigelsesbeskyttelse.

Det skyldes, at overholdelsen af 14-dagesfristen ikke er afhængig af, at medarbejderen er medlem af noget bestemt fagforbund, da den enkelte medarbejder selv kan protestere over opsigelsen.

Landsretten var enig med DI og virksomheden og afviste sagen fra behandling ved de almindelige domstole.

Højesteret har det sidste ord

Landsrettens afgørelse er nu anket til Højesteret, som senere vil afgøre sagen endeligt.

DI førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på Østre Landsrets afgørelse af 12. juni 2020 i sag nr. BS-8879/2019.

DI mener

Afgørelsen er principiel, da det ville have skabt en uhensigtsmæssig retstilstand, hvis en medarbejder kan få en bedre retsstilling alene ved at anlægge en sag ved de almindelige domstole frem for at føre sagen i det fagretlige system.

Det gælder særligt i en situation, hvor medarbejderens fagforbund faktisk har håndteret sagen i det fagretlige system, inden sagen anlægges ved de almindelige domstole.

Hvis medarbejderen havde vundet sagen, ville det desuden betyde, at medarbejdere, der ikke er medlem af overenskomstbærende fagforeninger, ville få en bedre retsstilling, da sådanne medarbejdere så ikke skulle overholde Hovedaftalens 14-dagesfrist. Det vil stride imod de principper, som Højesteret tidligere har udstukket på området.

DI er derfor tilfreds med afgørelsen.

DI's Opsigelsesberegner

Start

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter