Foto: Colourbox
09.01.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Regeringen skærper krav til rejsende medarbejdere

Fra den 9. januar 2021 kl. 17.00 træder nye skærpede krav til indrejse i Danmark i kraft. Reglerne betyder blandt andet, at vandrende arbejdstagere og alle andre rejsende skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test, der ikke er mere end 24 timer gammel. Også kravene om anerkendelsesværdige formål er blevet skrappere.

Krav til test

Med de skærpede regler skal vandrende arbejdstagere, der har været omfattet af de tidligere regler for testcertifikat, kunne fremvise en maksimalt 24 timer gammel, negativ COVID-19-test. Testen kan være en kviktest. Indtil nu har testen højst måtte være 72 timer gammel ved indrejse til Danmark.

Desuden lægger regeringen op til, at arbejdsgivere, der har vandrende arbejdskraft ansat, skal kunne dokumentere, at disse ansatte er blevet PCR-testet senest 72 timer efter testen forud for indrejse.

Forslaget kræver lovændring, og regeringen vil søge Folketingets opbakning hertil.

Regeringen opfordrer allerede nu kraftigt til, at arbejdsgivere sørger for, at tilrejsende ansatte lader sig PCR-teste senest 72 timer efter den test, der er foretaget forud for indrejse til Danmark.

Særlige regler for medarbejdere med bopæl i grænselandet

I dag er medarbejdere, som er bosat i grænselandet, det vil sige Slesvig-Holsten i Tyskland, Blekinge og Skåne, Hallands og Västra Götalands län i Sverige, undtaget fra kravet om test, hvis indrejsen er sket med et anerkendelsesværdigt formål.

For at sikre, at blandt andet grænsependlere testes jævnligt, indfører regeringen et midlertidigt krav om, at personer med bopæl i grænselandet, der har et anerkendelsesværdigt formål, skal kunne fremvise en negativ test ved indrejsen, der er maksimalt en uge gammel.

Indskærpet listen af anerkendelsesværdige formål

Listen over anerkendelsesværdige formål er blevet indskærpet frem til den 17. januar. Det betyder, at det ikke længere er et anerkendelsesværdigt formål at indrejse i Danmark for at afholde forretningsmøder eller indkalde kandidater fra udlandet til jobsamtale.

Personer med følgende formål i Danmark kan fortsat indrejse i Danmark, hvis de laver op til krav om negativ COVID-19-test:

  • er primær omsorgsperson for mindreårige børn
  • skal udøve samværsret med mindreårige børn
  • er familie eller kæreste til alvorligt syge eller døende personer i Danmark
  • er ægtefælle, kæreste, forælder mv. til en person, der bor i Danmark
  • skal deltage i et igangværende behandlingsforløb hos sundhedsmyndighederne
  • skal være til stede ved kommende barns fødsel
  • skal deltage i en begravelse
  • har arbejde i Danmark
  • skal deltage i en retssag (f.eks. strafforfølgelse i Danmark)
  • er sømand, besætningsmedlem på fly, diplomat o.l.
  • skal levere varer eller tjenesteydelser ind i eller ud af Danmark
  • indrejser med henblik på godstransport.

Flyveforbud

Fra den 9. januar 2021 blev der indført et flyveforbud mod flyvninger med ikke-testede personer. Dette gælder også rejsende med bopæl i Danmark.

Alle rejsende skal således fremvise en negativ COVID-19-test (det behøver ikke være PCR) foretaget inden for 24 timer, før de går ombord på flyet.

Læs mere i FAQ Arbejde over Danmarks lukkede grænser herunder.

Vejledninger

FAQ Arbejde over Danmarks lukkede grænser

Klik her

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter