Foto: Getty Images
14.12.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Jul og nytår 2021 – Serviceoverenskomsten

Få styr på, hvordan I skal håndtere jul og nytår for medarbejdere omfattet af Serviceoverenskomsten.

Jul – Fredag den 24. december 2021

Efter Serviceoverenskomstens § 37, stk. 7 er juleaftensdag, den 24. december, en overenskomstmæssig fridag.

Dette betyder, at medarbejderne som udgangspunkt holder fri med fuld løn, hvis der er lidt et indtægtstab. Der skal således ikke betales for den 24. december, hvis juleaftensdag falder på en forud fastsat fridag.

Medarbejdere, der kaldes ind, honoreres efter Serviceoverenskomstens § 37, stk. 7.

Medarbejderne skal altså have sædvanlig timeløn + 100 % timeløn for det præsterede antal timer den pågældende dag samt tillæg efter overenskomstens § 18, stk. 2 om ”Søn- og helligdage og juleaftensdag kl. 00.00 – 24.00”.

1. og 2. juledag

25. og 26. december er begge søgnehelligdage.

Medarbejderne skal sammen med lønnen for december måned have udbetalt forskudsbeløb for 1. og 2. juledag i henhold til serviceoverenskomstens § 37, stk. 3-5, uanset om de er kaldt på arbejde eller har fri (dog skal der efter overenskomsten ikke betales forskudsbeløb i 2022 for 2. juledag, da denne falder på en søndag, jf. § 37, stk. 3, 4. afsnit.).

Medarbejdere, der kaldes ind, honoreres således med sædvanlig timeløn + tillæg efter Serviceoverenskomstens § 18, stk. 2 om ”Søn- og helligdage og juleaftensdag kl. 00.00 – 24.00” samt forskudsbeløb i henhold til § 37, stk. 4 og 5.

Nytårsaften

Nytårsaftensdag, den 31. december, er efter Serviceoverenskomsten en almindelig arbejdsdag.

Dette betyder, at hvis medarbejderne skal de have sædvanlig timeløn, hvis de er på arbejde.

I skal dog være opmærksomme på, at det følger af Serviceoverenskomstens § 37, stk. 4, at der skal betales forskudsbeløb i henhold til § 37, stk. 5 med lønnen for december for denne dag, selv om der er tale om en almindelig arbejdsdag. Dette uanset om medarbejderne er kaldt på arbejde eller ej.

Nytårsdag, den 1. januar, er derimod en søgnehelligdag.

Som det er tilfældet med 1. og 2. juledag, skal medarbejderne således have udbetalt forskudsbeløb i henhold til Serviceoverenskomstens § 37, stk. 3-5, uanset om de er kaldt på arbejde eller ej.

Medarbejdere, der kaldes ind, honoreres med sædvanlig timeløn + tillæg efter Serviceoverenskomstens § 18, stk. 2 om ”Søn- og helligdage og juleaftensdag kl. 00.00 – 24.00” samt forskudsbeløb efter § 37, stk. 4-5.

OBS

Nyheder om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.

Relateret indhold

Fandt du ikke svar?
Få hjælp
Skriv til vores eksperter

Her kan du stille dine personalejuridiske spørgsmål. Når du har udfyldt og sendt formularen, bliver din sag oprettet hos den rette ekspert, som kontakter dig telefonisk eller på e-mail hurtigst muligt.