Foto: Colourbox
08.03.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Normal løn for en time mindre ved overgang til sommertid 2021

Medarbejdere skal have normal betaling, selv om de arbejder en time mindre, når vi stiller urene en time frem ved overgangen til sommertid den 28. marts.

Overgang til sommertid

Sommertiden starter den sidste søndag i marts og slutter sidste søndag i oktober.

Klokken 02.00 natten mellem lørdag og søndag den 28. marts 2021 skal urene stilles en time frem.

Krav på betaling

Det forkorter den effektive arbejdstid med en time for medarbejdere, som er på arbejde på dette tidspunkt.

I denne forbindelse har medarbejderne krav på betaling for den time, de mister, hvis arbejdstiden bliver en time kortere end normalt på grund af overgangen fra vintertid til sommertid.

Aftale mellem DA og LO (nu FH)

DA og LO (nu FH) har indgået en aftale om sommer- og vintertid.

I aftalen er der opnået enighed om, at der i forbindelse med overgangen til sommertid i marts måned ydes betaling for den i øvrigt gældende fulde normale arbejdstid, hvor den effektive arbejdstid på grund af overgangen til sommertid bliver en time mindre. Denne time betales med sædvanlig betaling for timelønsarbejde.

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter