Foto: Privat
23.03.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Værktøj til at optælle arbejdsdage i Danmark og Sverige

Skattestyrelsen har offentliggjort et værktøj, som skal hjælpe med at opgøre det korrekte antal arbejdede dage i henholdsvis Danmark og Sverige for medarbejdere, der arbejder under Øresundsaftalen.

Virksomheder, der har medarbejdere, som anvender Øresundsaftalen ved arbejde i både Danmark og Sverige, har ofte svært ved at opgøre det korrekte antal arbejdede dage i de respektive lande. Det har betydning for, hvor medarbejderen skal betale sin skat.

Skattestyrelsen har nu offentliggjort et af DI efterspurgt værktøj, som forhåbentlig gør det lettere at optælle dage med arbejde i henholdsvis Sverige/Danmark. Værktøjet er rettet mod medarbejderens optælling af antal arbejdede dage i de respektive lande.

Værktøjet giver også god information om de gældende regler under Øresundsaftalen.

Hjemmearbejdsdage har betydning for skattepligt

Hvis medarbejderen har haft flere hjemmearbejdsdage i 2020 og i 2021 på grund af COVID-19, kan det få betydning for, hvor medarbejderen skal betale sin skat. Hvis der er ændringer i det normale arbejdsmønster, skal årsopgørelsen tilrettes.

Øresundsaftalen sørger for, at medarbejdere, der er privatansatte, beskattes af hele lønnen i det land, hvor medarbejderen normalt arbejder.

Nedlukning og grænsehindringer kan dog betyde, at medarbejderen ikke længere opfylder kriterierne for Øresundsaftalen og derfor i perioder står uden for ordningen.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsdagene bliver optalt korrekt. Hjælpeværktøjet skal gøre det nemmere at tælle arbejdsdagene korrekt og hjælpe med at forstå reglerne.

Se mere på Skat.dk: Privatansat Øresundspendler

Betaling af social sikring berøres ikke

Medarbejdere, der arbejder mere hjemme på grund af COVID-19-restriktioner, vil ikke blive berørt på betaling af sociale sikringsbidrag. Sverige og Danmark har en gensidig aftale om, at medarbejdere, der arbejder mere i deres bopælsland, end reglerne om social sikring tilsiger, ikke ændrer på, hvilket land medarbejderen er sikret i.

Bidragene skal fortsat betales i det land, som virksomheden eller medarbejderen normalt betaler til.

Se mere på: https://www.borger.dk/danskere-i-udlandet/arbejde-i-udlandet/international-social-sikring

 

 

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Er du fra industrivirksomhed på Industriens Overenskomst?
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Er du fra en byggevirksomhed?
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Er du fra en transportvirksomhed?
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

Har du spørgsmål om funktionærer?
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Er du fra en service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed?
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter