Foto: Colourbox
17.05.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Fase 3 af genåbning for rejsende medarbejdere

Fra natten til den 14. maj 2021 trådte nye lempeligere regler i kraft ved rejse over Danmarks grænser. Kravet om anerkendelsesværdigt formål afskaffes for tilrejsende fra EU og Schengenlande, og testkravet ved flyrejser fra et gult land afskaffes. Desuden vil EMA-vacciner taget uden for EU og Schengen blive sidestillet med vacciner inden for EU og Schengen.

Fri indrejse uden et anerkendelsesværdigt formål

Kravet om at have et anerkendelsesværdigt formål for at kunne indrejse i Danmark blev afskaffet med virksning fra den 14 maj for alle medarbejdere med fast bopæl i et orange EU- eller Schengenland.

Medarbejderne vil dog fortsat være omfattet af kravene om test og isolation efter indrejsen. Er medarbejdere, der er vaccineret eller er tidligere smittet, er undtaget krav om test og isolation.

Det forventes, at isolationskravet bortfalder den 26. juni (i fase 4) efter indrejse fra orange EU- og Schengenlande.

Testkravet ved flyrejser afskaffes ved rejser fra gule lande

Kravet om test forud for ombordstigning på fly fra gule lande og regioner afskaffes.

Det betyder, at medarbejdere, der rejser fra et gult land eller en gul region i EU og Schengen, ikke skal vise negativ test for at komme ombord på flyet hjem. De vil fortsat skulle testes efter landing i lufthavnen i Danmark.

EMA-godkendte vacciner taget i tredjelande sidestilles med EU-vacciner

Udlandsdanskere, der kan dokumentere at have gennemført et vaccinationsforløb med en EMA-godkendt vaccine i et land uden for EU/Schengenområdet (tredjelande), vil fra den 14. maj kunne få deres vacciner sidestillet med færdigvaccinerede fra EU- og Schengenlande i forhold til rejserestriktionerne. Det betyder, at de undtages for test og isolation, når de rejser til Danmark.

Nye regler for medarbejdere fra grænselandet

Der gælder en række særregler for grænselandet (dvs. Slesvig-Holsten, Sydsverige: Blekinge og Skåne len og Västsverige: Hallands og Västra Götalands len).

Med fase 3 bliver medarbejdere, der indrejser fra grænselandet, undtaget fra kravet om isolation efter indrejse i Danmark.

Derudover vil medarbejdere med fast bopæl i grænselandet fremover skulle fremvise en negativ COVID-19 test, der er taget højst 72 timer inden indrejsetidspunktet. I dag gælder der forskellige grænser (hhv. 48 og 72 timer), men kravet bliver nu ens for alle med fast bopæl i grænselandet.

Vejledninger

FAQ Arbejde over Danmarks lukkede grænser

Klik her

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter