Foto: Colourbox
10.05.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Fordele ved hurtig slutafregning af lønkompensation

Der er flere fordele ved allerede nu at indberette til den slutafregning af lønkompensation, som har frist den 30. juni 2021 (nu udskudt til den 30. september 2021). Erhvervsstyrelsen anbefaler virksomheder at indberette dokumentation hurtigst muligt og afholder desuden gratis webinarer om slutafregning. (Opdateret 2. juni 2021)

OBS. Fristen fra slutafregning er blevet udskudt, så den nu er 30. september 2021, og ikke som før den 30. juni 2021)

Nu og indtil udgangen af juni skal mere end 130.000 virksomheder, selvstændige og freelancere indberette deres dokumentation for kompensation, som de har modtaget.

Der kan komme pres på it-systemerne, når fristen den 30. juni 2021 (nu 30. september) nærmer sig, så hvis du vil minimere risikoen for ventetid i selvbetjeningsløsningen og på den personlige hotline, giver det god mening at indberette i god tid forinden.

Faktisk er der flere fordele ved at indberette sin dokumentation hurtigst muligt, og derfor anbefaler Erhvervsstyrelsen alle virksomheder at gå i gang så hurtigt som muligt.  

Hurtigere tilbagemelding

Jo før din virksomhed indberetter, jo før får I den første tilbagemelding om opgørelsen. Når I har indberettet dokumentation, modtager I automatisk en foreløbig opgørelse baseret på indtastningerne. Den foreløbige opgørelse kan give virksomheden en indikation af, hvordan I er stillet.

Den endelige opgørelse ­– som er den gældende – får I, når Erhvervsstyrelsen har gennemgået indberetningen.

God tid til vejledning og opfølgning

Indberetning til slutafregning tager udgangspunkt i forskellige oplysninger om virksomheden og dens regnskab. Hvis I undervejs kommer i tvivl om noget eller har brug for at finde andre oplysninger frem, er det godt at have tid til at få det på plads.

Undgå at overskride fristen

Hvis din virksomhed indberetter dokumentation for sent og overskrider fristen den 30. juni 2021 (nu 30. september 2021), skal hele det udbetalte kompensationsbeløb betales tilbage. Det gælder også, selv om I normalt ville have haft ret til den udbetalte kompensation.

Hvis slutafregningen viser, at virksomheden har modtaget for meget kompensation, skal den overskydende kompensation betales tilbage. Skal der tilbagebetales beløb over 10.000 kr., er det muligt at få en afdragsordning, der løber over et år.

Gratis webinarer og vejledning 

For at gøre slutafregningen så let at håndtere som muligt, afvikler Erhvervsstyrelsen i maj måned webinarer om slutafregning for lønkompensation, hvor  styrelsen informerer om, hvilken dokumentation du skal have parat, og hvordan du skal udfylde slutafregningsskemaet korrekt.

Tilmeld dig et webinar om slutafregning

Vejledning: Slutafregning af kompensation | Virksomhedsguiden

 

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter