Foto: Colourbox
17.05.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Søgte kun efter kvinder

I et stillingsopslag søgte en butik alene kvinder eller piger til besættelse af en stilling. En jobsøgende mand klagede til Ligebehandlingsnævnet, der afgjorde, at annonceringen var i strid med ligebehandlingsloven.

Virksomheden søgte i et stillingsopslag på Facebook efter en pige eller kvinde med handelserfaring.

Virksomheden kunne ikke bruge en mand

I kommentarsporet på virksomhedens Facebookside skrev den mandlige jobsøgende ”måske en mand kan bruges” hvorefter virksomheden svarede ”måske ikke” smiley.

Opslaget var skrevet på polsk, og da den mandlige ansøger talte polsk og havde butikserfaring, ville han have søgt stillingen, hvis der ikke var krav om køn i stillingsopslaget.

Krævede 8.000 kr. i godtgørelse

Den mandlige jobansøger krævede en godtgørelse på 8.000 kr. for, at han var blevet udelukket for at søge stillingen, idet der kun blev søgt efter et bestemt køn.

Ligebehandlingsnævnet afgjorde, at den mandlige jobansøger ikke var blevet udsat for forskelsbehandling på baggrund af køn, idet han ikke selv havde søgt det pågældende job.

Stillingsopslaget var i strid med annonceringsforbud

Ligebehandlingsnævnet afgjorde derimod, at stillingsopslaget, der var rettet mod et specifikt køn, var i strid med annonceringsforbuddet i Ligebehandlingsloven.

En overtrædelse af annonceringsforbuddet straffes med bøde. Det er politiet, der udsteder bøder herfor og ikke Ligebehandlingsnævnet.

DI var ikke involveret i sagen.

Nyheden er baseret på Ligebehandlingsnævnets afgørelse af  30/09/2020 i sag nr. 9799.

Test din viden om rekruttering

Klik her

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter