Foto: Getty Images
29.06.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Det er tid til valg til fritvalgsopsparing

Medarbejdere med Fritvalgs Lønkonto skal inden den 1. august 2021 vælge, om noget af fritvalgsopsparingen skal bruges til pension eller seniorfridage. Endvidere skal medarbejdere, der har ret til feriefridage, beslutte, om de vil fravælge en eller flere af de fem feriefridage, som tilskrives den 1. september.

Medarbejdere omfattet af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst skal hvert år vælge, hvordan de gerne vil råde over deres Fritvalgs Lønkonto.

Tidligere har medarbejderne skulle vælge senest den 1. april, men ved overenskomstforhandlingerne i 2020 blev det aftalt, at fristen for valg er senest 1. august med virkning fra 2021.

Fritvalgskontoen

Fritvalgsopsparingen består som udgangspunkt af "grundbeløbet" på 6 pct. (fra 1. marts 2022: 7 pct.) samt 4 pct. for de medarbejdere, der ikke får løn på søgnehelligdage.

Bemærk, at 2 pct. (fra 1. marts 2022: 3 pct.) af fritvalgsbidraget kan udbetales løbende med lønnen, hvis medarbejderen ikke disponerer over beløbet. Det er en forudsætning at medarbejderen er blevet opfordret til at foretage et valg

I dybden med fritvalgskonto - DI (danskindustri.dk)

Værdien af feriefridage kan indsættes på Fritvalgs Lønkonto

Medarbejdere, der har ret til feriefridage, skal ligeledes inden den 1. august beslutte, om de vil fravælge en eller flere af de fem feriefridage, som de får den 1. september.

For hver feriefridag, som medarbejderen fravælger, skal virksomheden løbende indsætte 0,5 pct. på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.

Hvis eksempelvis en medarbejder fravælger to feriefridage, har medarbejderen altså ret til at få indbetalt 1,0 pct. på Fritvalgs Lønkontoen hver måned.

Fritvalgsopsparing kan indbetales som pension

Medarbejdere med Fritvalgs Lønkonto har mulighed for at vælge, at en del af eller hele fritvalgsopsparingen skal indbetales til pensionsopsparing.

Inden den 1. august skal medarbejderen vælge, om en del af opsparingen skal gå til pension, og i givet fald, hvor stor en procentdel der skal indbetales på pensionsopsparingen.

Valget gælder for hele perioden fra 1. september 2021 til 31. august 2022.

Seniorordning

Det er også den 1. august, at medarbejdere, der har fem år eller mindre til folkepensionsalderen, skal beslutte, om de vil holde et antal seniorfridage i det kommende ferieår.

Seniorfridagene holdes uden løn, men finansieres af opsparingen på Fritvalgs Lønkontoen.

Værktøj til administration af Fritvalgs Lønkonto

DI har udarbejdet to Excel-filer, der dels kan håndtere medarbejdernes valg, dels kan administrere de samlede medarbejderindberetninger.

Hent også vejledningen til at udfylde excel-filerne.



Skabeloner

Værktøj til administration af Fritvalgs Lønkonto - Industriens Overenskomst

Hent

Skabeloner

Værktøj til administration af Fritvalgs Lønkonto - Industriens Funktionæroverenskomst

Hent

OBS

Nyheder om satser og regler udgives i oplysningsøjemed og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Der kan ikke rejses krav mod DI om godtgørelse for skade eller tab som følge af brug af nyheden. Uanset om der er tale om fejlskrift eller andre forhold, der kan henføres til nyheden.

Åbningstider:

Mandag-torsdag kl. 8-17
Fredag kl. 8-16

Ring til os:

Industriens Overenskomst
Kontakt os på 3377 3197 (Industrivagten)

Byggeri – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3850 (Byggerivagten)

Transport – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 3199 (Transportvagten)

 

Funktionærer  - Industriens Funktionæroverensomst og uden overenskomst
Kontakt os på 3377 3198 (Funktionærvagten)

Service-, kantine-, vaskeri- eller vagt- og sikkerhedsvirksomhed – overenskomst og funktionærer
Kontakt os på 3377 4908 (Servicevagten)

Er du fra en anden branche eller i tvivl om, hvilken vagt du skal bruge?
Kontakt vores omstilling på 3377 3377

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter