Foto: Dansk Industri
17.08.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Erhvervsforum om rekruttering af internationale medarbejdere

DI og Styrelsen for International Rekruttering og Integration afholder Erhvervsforum om regler og praksis ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft den 10. september 2021 i Industriens Hus og virtuelt.

DI og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har en mangeårig tradition for at afholde Erhvervsforum i Århus og i København, hvor der drøftes nye regler og praksis ved ansøgning om arbejdstilladelse til medarbejdere med statsborgerskab fra tredjelande og registrering af medarbejdere med statsborgerskab fra et EU-land. Erhvervsforum bliver afholdt

Fredag den 10. september 2021, kl. 10.00-15.00

Industriens Hus
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

Som noget nyt vil det være muligt at deltage virtuelt.

Programmet vil indeholde oplæg om ny lovgivning, oplæg af udlændinge- og integrationsministeren, workshops og en paneldebat med deltagelse af en eller flere virksomheder. Det endelige program vil blive offentliggjort snarest muligt.

Tidligere blev Erhvervsforum afholdt to gange om året, men fra efteråret 2021 afholdes Erhvervsforum kun én gang årligt. Derfor bør alle med interesse for opholds- og arbejdstilladelser til medarbejdere fra tredjelande, EU-registreringer samt international rekruttering allerede nu sætte kryds i kalenderen.

Erhvervsforum 2022 vil blive afholdt i Jylland.

Gense Erhvervsforum 2020

Fredag den 23. oktober 2020 blev Erhvervsforum 2020 afholdt som digitalt event. Dagen bød blandt andet på oplæg omkring ny lovgivning, brexit og positivlisten for faglærte. Arrangementet blev optaget. Det er derfor muligt at se eller gense Erhvervsforum 2020 på Dansk Industris hjemmeside ved at følge dette link.

Tilmelding

Tilmelding til fysisk deltagelse ved Erhvervsforum 2021 kan ske gennem dette link.

Vær opmærksom på, at tilmelding til fysisk deltagelse lukker den 7. september kl. 12.00.

Hvis man ønsker at deltage virtuelt, kan man deltage via Dansk Industris hjemmeside ved at klikke her.

For at vi kan tilbyde deltagelse til flest muligt, bedes I maks. tilmelde to personer pr. virksomhed/organisation.

Søren Kjærsgaard Høfler

Søren Kjærsgaard Høfler

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4520
  • Mobil +45 2614 0298
  • E-mail skjh@di.dk

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter