Foto: Colourbox
10.08.21 Vi rådgiver dig Nyheder

Nye positivlister til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) offentliggjorde den 1. juli 2021 to nye positivlister med for henholdsvis det faglærte område og for personer med videregående uddannelser, der er mangel på i Danmark.

Positivlisterne giver mulighed for opholds- og arbejdstilladelse til borgere fra tredjelande udenfor EU/EØS, som er enten faglærte eller har en videregående uddannelse, og som opfylder eventuelle krav om blandt andet autorisation. Listerne revideres hvert halve år. De nye lister gælder for 2. halvår af 2021.

Flere stillingsbetegnelser på listerne

Det er en markant stigning i antallet af stillingsbetegnelser på begge lister, der afspejler, at flere og flere virksomheder rekrutterer forgæves, og at manglen på arbejdskraft er blevet større.

Positivlisten for faglærte 

Positivlisten for faglærte indeholder fra  1. juli 2021 47 stillingbetegnelser. Det er en stigning i antallet af stillingsbetegnelser på fem i forhold til 1. halvår 2021, hvor der var i alt 42 stillingsbetegnelser på listen.

Listen indeholder blandt andre stillingsbetegnelser som murer, bygningssnedker, tømrer, rejsemontør, VVS-montør, elektriker, elinstallatør, automatiktekniker, smed, servicetekniker, jern og metal, industritekniker, CNC-operatør, mekaniker og mange flere.

Se positivlisten for faglærte her:  Ny i Danmark

Positivlisten for personer med en videregående uddannelse

Positivlisten for personer med en videregående uddannelse indeholder fra 1. juli 2021 41 stillingsbetegnelser. Det er en stigning i antallet af stillingsbetegnelser på seks i forhold til sidste halvår, hvor der var i alt 35 stillingsbetegnelser på listen.

Listen indeholder blandt andre stillingsbetegnelser som IT-arkitekt, IT-ingeniør, IT-projektleder, programmør og systemudvikler, jurist, økonomicontroller, biokemiker, maskiningeniør, bygningskonstruktør, bygningsingeniør, miljøingeniør, kemiingeniør, byplanlægger, landinspektør og mange flere.

Læs mere om positivlisten for personer med en videregående uddannelse her: Ny i Danmark

Listerne udgives igen med virkning fra 1. januar 2022 og 1. juli 2022.

Relateret indhold

Brug for rådgivning?

Skriv til vores eksperter